Referat af "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet – rehabilitering i Danmark"
I Danmark er der en stigende interesse fra både fagfolk og politikere for rehabiliteringsbegrebet og dets praksis. Men rehabilitering er endnu ikke på den landspolitiske dagsorden og er heller ikke defineret som et særligt vidensfelt - hverken i praksis eller forskningsmæssigt. Derfor har en gruppe af aktører inden for rehabiliteringsområdet samlet en tænketank med deltagelse af personer med viden og erfaringer fra rehabiliteringsområdet. Diskussionerne og erfaringsudvekslingerne i tænketanken er grundlaget for udarbejdelsen af denne hvidbog med afklaring og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet og dets centrale elementer. Målet er at skabe en fælles forståelse af rehabilitering i Danmark.
Rehabilitering defineres på følgende måde: "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats."
Rehabilitering er således en proces, der er karakteriseret ved:
- Fokus på borgerens hverdagsliv, d.v.s. på personlige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet
- Indsatser, der er rettet både mod borgeren (fx behandling, træning, kompensation), men også mod borgerens omgivelser (fx fysisk tilgængelighed, sociale miljøer og generelle holdninger)
- Borgerorientering (der arbejdes på grundlag af borgerens forståelse af situationen, vedkommendes betingelser og forudsætninger, og alle beslutninger tages af borgeren i samråd med de involverede fagpersoner)
- Individorienteret (der arbejdes med den enkelte borgers situation, eller når situationen taler for det tillige borgerens pårørende)
- Helhedsorientering (hele borgerens fysiske, psykiske og sociale situation indgår ved udarbejdelsen af løsningsmodeller, og alle relevante indsatser fra forskellige sektorer inddrages)
- Koordinering af den indholds- og tidsmæssige indsats dels mellem enkelte specialistydelser og dels mellem de involverede sektorer (rette indsats på rette tidspunkt)
- Ofte flerfaglig og tværsektoriel indsats i teams, hvor borgeren og eventuelle pårørende som centrum i teamfunktionen giver de grundlæggende vigtigste bidrag
- Planlægning med fastlagte mål, tidsrammer og med aftalt koordinatorfunktion, der sikrer sammenhæng og borgersamarbejde i rehabiliteringsprocessen
- Et dynamisk, fleksibelt og udviklingsorienteret forløb med kvalitetsstyring, evaluering og justering
- Høj kvalitet og vidensbasering (fx videnskabeligt grundlag) af de anvendte indsatser
Denne definition og forståelse af rehabilitering medfører en række udfordringer for rehabilitering i fremtiden. Det anbefales at styrke udvikling og forskning inden for rehabiliteringsområdet, og at fagfolk får kendskab til rehabiliteringsbegrebets værdier og praksis gennem deres grunduddannelse, videreuddannelse eller efteruddannelse. Der skal sættes ind over for vanskelighederne med bl.a. at gennemføre reelt borgersamarbejde og med at koordinere og organisere rehabiliteringsindsatserne samlet. Dette kræver bl.a., at rehabilitering fra politisk side tildeles større bevågenhed, og at rehabilitering i højere grad anses som et fagligt speciale og felt.
Det anbefales, at der udarbejdes nationale retningslinier for rehabilitering, at den nationale forskningsplan inddrager rehabilitering, samt at der iværksættes informationsstrategier for udbredelse af viden om rehabiliteringsbegrebet blandt politikere, administratorer fagfolk og borgere.
Download "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet – rehabilitering i Danmark" i PDF-format her
