På foranledning af Arbejdsmarkedsstyrelsen har MarselisborgCentret udarbejdet tests og evalueringer af edb-baseret undervisningsmaterialer på AMU-centrene. Fokus er borgere med funktionsevnenedsættelse.
”TEAH-projektet” udspringer af:
- ønsket om at præge den fremtidige udvikling af edb-baserede undervisningsmaterialer, så de imødekommer og tilgodeser mennesker med funktionsevnenedsættelser
- ønsket om at øge opmærksomhed på den pædagogisk praksis i undervisningen af målgruppen.
Ønskerne er realiseret i ”TEAH-projektet” ved at opstille guidelines for udvikling af edb-baseret undervisningsmateriale.
Retningslinierne er suppleret med en lærervejledning, der også indeholder eksempler på god praksis. Desuden giver rapporten redskaber til vurdering af både eksisterende og kommende edb-baseret materiale med henblik på om tilgængeligheden er opfyldt for kursister med motoriske funktionsevnenedsættelser, læse- og skrivevanskeligheder samt nedsat syn og hørelse.
Men langt flere målgrupper kan have interesse i det samlede ”TEAH-projekt”, der også indeholder en test af personer med læse-skrivevanskeligheder og en evaluering af eksisterende edb-baseret materiale i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser generelt.
TEAH-projektet er blevet til i samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen, Marselisborgcenteret og Hjælpemiddelinstituttet