Behovet for rehabilitering ved kræft udspringer af et ofte langvarigt og meget indgribende behandlingsforløb. Usikkerhed om resultatet af behandlingen og angst for tilbagefald fører ofte til forringelser af livskvaliteten, mindre social deltagelse og vanskeligheder med at fastholde jobbet.
Relevansen for praksis af dette forskningsprojekt knytter sig til en generel belysning af, hvorledes frontlinjemedarbejdere i den kommunale sundheds- og socialsektor udøver deres arbejde. Projektet vil mere specifikt belyse, hvorledes konstruktionen af det faglige skøn finder sted og påvirkes af medarbejderens måde at udfylde handlerummet for tænkning og handling i fortolkninger i det faglige skøn. Netop det faglige skøn i vurderingen af behov er afgørende for borgerens adgang til individualiseret og professionel rehabilitering ved kræft. For medarbejderne er det tillige relevant at være bevidste om egen tænkning og handling i et fagligt skøn, når der skal træffes afgørelser om vurderinger af borgerens behov for kræftrehabilitering.
