Marselisborgcentrets logo
MarselisborgCentret
Rehabilitering
ICF
Nyheder
Forskning & Udvikling
Rehabilitering
Sygefravær
Bevægeapparatet
Hæmatologisk kræft
Langtidssygemeldte
Psykiatri i jobcentrene
Raskmelding og job
Sygefravær hos unge
Udgivelser
Afsluttede projekter
Kompetenceudvikling
Arrangementer
Kontakt os
_layout_spacer
Søg på sitet
Fagligt nyhedsbrev
Publikationer
Litteratur links
Tilgængelighed
In English
_layout_spacer

Printvenlig version


Sygefravær og Arbejdsrettet Rehabilitering

Baggrund
Et velfærdssamfund forudsætter sund arbejdskraft på et sundt arbejdsmarked. Alt for mange borgere i den arbejdsføre alder har imidlertid langvarigt sygefravær og har risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi ved ikke nok om de forhold, der bidrager til at mindske fravær og forhindre marginalisering samt eksklusion. Det er derfor vigtigt at rehabiliteringsforskningen integrerer arbejdsmarkedet, herunder at der sikres sammenhæng i offentlige og private foranstaltninger.

Formål
Gennem anerkendte forskningsmetoder genererer og formidler vi viden, der skal medvirke til at nedbringe sygefravær, forebygge arbejdsmarkedseksklusion samt rehabilitere langtidssygemeldte. Vores undersøgelser planlægges ud fra en bio-psyko-social referenceramme. Vi arbejder i et samspil med flere aktører - sundheds- og socialsektoren og herunder kommunernes jobcentre.

Vi har specielt fokus på de helbredsproblemer der udgør de hyppigste årsager til langtidssygemeldinger. Bevægeapparatlidelser, psykiske lidelser og funktionelle lidelser er de hovedgrupper af sygdomme vi beskæftiger os med. Særligt socialt udsatte er befolkningsgrupper, der har særlige behov i forbindelse med rehabilitering og det er vores ønske at bidrage til udvikling af metoder og interventioner, der sikrer denne gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet. Vores forskning er hovedsagligt anvendelsesorienteret, men bidrager også til grundforskning.

Fokusområder

  • Funktionsevne og arbejdsmarkedstilknytning
  • Helbred
         Bevægeapparatlidelser
         Psykiske helbredsproblemer
         Funktionelle lidelser
         Cancer
  • Arbejdsmiljø, psykosociale forhold
  • Socioøkonomiske og demografiske forhold
  • Metode udvikling
         Sygefraværsmålinger
         Funktionsevnemålinger
  • Evalueringer af interventionsstudier
         Sammenhængende forløb sundhedsvæsen, kommuner og arbejdsplads
         Patientuddannelse og -rådgivning, opkvalificering af aktører

Metodiske tilgange
Vi arbejder tværfagligt og tværvidenskabeligt og anvender både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder. I forskningsgruppen besidder vi aktuelt epidemiologisk, antropologisk, medicinsk, og biomekanisk kompetence. Vi baserer vores studier på interventioner, interviews, observationer, spørgeskemaer og registre.

 

MarselisborgCentret  P. P. Ørums Gade 11  DK - 8000 Århus C  Tlf.: (+45) 7841 4400   Fax: (+45) 7841 4459