Af konsulent Mette Svarre, MarselisborgCentret
Anvendelsen af ICF i Danmark anno 2005 er svær at få et overblik over. Der findes ikke ét sted hvor erfaringsopsamlingen foregår systematisk. På MarselisborgCentret forsøger vi at holde os ajour med ICF initiativer indenfor samtlige sektorer. Vores erfaringer er, at Sundhedssektoren er det sted, der i øjeblikket er længst fremme med at implementere ICF i praksis. Blandt aktørerne er Fyns Amt, Frederiksborgs Amt og Vejle Amt.
ICF er en klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. En væsentlig grund til, at vi på MarselisborgCentret arbejder med ICF er, at vi overordnet arbejder med rehabilitering. ICF er i den forbindelse et redskab, der værdimæssigt harmonerer fint med rehabiliteringsdefinitionen, som den er defineret i Hvidbog om Rehabilitering. Samtidig oplever vi, at der er behov for et fælles og entydigt værktøj til at kommunikere med i fremtidens nye organisationstrukturer. Det være sig på tværs af kommuner og regioner. Ønsket er, at borgerne oplever udgangspunktet som værende ens - uanset hvilken sektor borgeren beskæftiger sig med, og hvilken type fagprofessionel borgeren taler med.
Det nationale arbejde med ICF i sundhedsvæsenet udgår fra Sundhedsstyrelsen. Arbejdet retter sig imod at integrere ICF som klassifikation i IT-systemer indenfor sundhedsvæsenet. Det drejer sig bl.a. om elektronisk patientjournal (EPJ) og afregningssystemet for sygehusenes ydelser (DRG). (ICF-klassifikationen findes på hjemmesiden http://icf.sundterm.dk.)
I Fyns Amt har man i en årrække brugt ICF i udarbejdelsen af genoptræningsplaner fra sygehus til kommuner og praktiserende læger. I projektet, som hedder ”Funktion Fyn”, bliver ICF anvendt som klassifikation i forbindelse med patienter, der skal genoptrænes efter hoftenær fraktur eller apopleksi. De elektroniske genoptræningsplaner (EGP) sendes med patienten ud i primærsektoren og giver således en status over dennes funktion ved udskrivning fra sygehus. (Læs mere på www.funktionfyn.dk.)
I Frederiksborg Amt har man i projekt ”Rehabilitering i hjemmet” arbejdet med ICF som klassifikation for gruppen af senhjerneskadede i fase 2. Dertil har man udarbejdet en IT understøttet statusrapport, som er struktureret i henhold til ICF. Samtidig er der indenfor de forskellige komponenter udvalgt en række koder. Disse koder bruges til at klassificere borgerens funktionsevnenedsættelse ved udskrivning fra sygehus sammen med episke beskrivelser. Statusrapporten sendes til primærsektoren – deltagende kommuner og praktiserende læger. Endvidere har borgeren selv mulighed for at få adgang til dele af sin rapport og skrive deri på udvalgte områder. (Læs mere på www.hjerneskade-info.dk.)
Imellem Vejle Amt og kommunerne i amtet bruges ICF som referenceramme i samarbejdet omkring træning af borgere, der udskrives fra sygehus til videre træning i kommunalt regi. Samarbejdsaftalen bygger på brugen af ICF som referenceramme og regulerer ansvars- og opgavefordelingen for træning mellem amtet og kommunerne. Samarbejdsaftalen har fungeret i to år og erfaringen er, at brugen af ICF mindsker gråzoneproblematikker på træningsområdet. (Læs om aftalen på www.sundhed.dk under Vejle amt.)
Overordnet er det oftest terapeuter, der har fundet ICF fagligt relevant som redskab. Sandsynligvis pga. ICF primært anvendes på genoptræningsområdet. I både Fredericia og Silkeborg Kommune bruges ICF eksempelvis internt i forbindelse med samarbejdet med brugeren om planlægning af rehabiliteringsforløb.
Det skal retfærdigvis nævnes, at Sundhedssektoren ikke er ene om at arbejde med ICF. Også i socialsektoren er der flere projekter i gang. ICF bruges bl.a. i botilbud for senhjerneskadede i Vejle Amt, i forhold til hensigtsmæssig tildeling af relevante hjælpemidler i Fredericia Kommune og i en kommunal børnehave for børn med handicap i Fredericia. I socialsektoren er udviklingen præget af et udviklings- og projektmiljø, hvor ideerne til anvendelse af ICF oftest er kommet nedefra og op. ICF anvendes primært som referenceramme og i mindre grad som klassifikation.
ICF er ikke det eneste redskab af sin art. I kommunerne arbejdes er allerede nu med Fælles Sprog på sundhedsområdet og med andre lovpligtige redskaber - bl.a. Arbejdsevnemetoden og Funktionsevnemetoden. Problemet med disse redskaber er ofte, at de er sektorrettede, og at de ikke kan benyttes på tværs af sektorerne. Det betyder, at den enkelte bruger nemt kommer til at stifte bekendtskab med en række forskellige redskaber af både tværfaglig og monofaglig karakter.
Skal ICF være et fælles værktøj på tværs af sektorerne, vil det være hensigtsmæssigt at have en overordnet national strategi for anvendelsen på udvalgte områder. Det skal ske såvel indenfor de enkelte sektorer som tværsektorielt. Dog er det væsentligt, at det ikke sker på bekostning af den pionerånd, som mange af de første ICF projekter har indeholdt.
Redigeret af Søren Sander Rasmussen
