Af konsulent Tove Kilde, MarselisborgCentret
Den stigende interesse for ICF i.f.t. børn og unge har medført, at MarselisborgCentret planlægger at etablere en ICF-CY netværksgruppe i løbet af 2006. I forvejen har Marselisborgcentret etableret en ICF-netværksgruppe, der indtil videre mødes 2 gange årligt. Netværksgruppen udveksler viden og erfaringer omkring ICF og inspirerer dermed hinanden til at fortsætte udviklingsarbejdet med at implementere ICF.
Marselisborgcentret har desuden etableret et ICF-undervisningskorps. Korpset er tværfaglig sammensat af fagpersoner, der har såvel teoretisk viden som praktisk erfaring med implementering af ICF. Korpsets medlemmer repræsenterer såvel sundhedssektoren som socialsektoren og er geografisk fordelt over landet. Vi oplever en en stigende efterspørgsel efter foredrag/undervisning rundt i landet. Opgaverne ligger indtil videre såvel i Sygehusvæsenet som det primær kommunale sundheds- og socialvæsen.
Marselisborgcentret har med inspiration fra den norske strategiplan for implementering af ICF, udarbejdet et generelt ICF-undervisningsmateriale. Dette giver et ensartet vidensniveau i undervisningen. Derudover supplerer korpsets medlemmer med deres respektive viden og praktiske erfaring i brugen af ICF.
For yderligere oplysninger kontakt konsulent Tove Kilde.
E-mail: msv@marselisborgcentret.dk, tlf: 8949 1227
Redigeret af Søren Sander Rasmussen