Af projektleder Bjarne Rose Hjortbak og kommunikationsmedarbejder Søren Sander Rasmussen
Borgere med kræft har brug for en personlig vejleder for at komme på benene. Ikke en masse nye tilbud. Sådan lyder et par af konklusionerne i en ny rapport fra MarselisborgCentret, der blev offentliggjort ved en meget velbesøg konference på MarselisborgCentret den 30. marts 2009. Her var over 90 konferencedeltagere samlet i forbindelse med en afslutningskonference for det tre-årige KOSAK-projekt.
13.430 borgere i Viborg, Herning, Randers og Skive Kommune lever i dag med kræft, og hvert år får 1.940 andre konstateret sygdommen. Men på trods af kræftsygdommen har de fleste adskillige leveår tilbage. Diagnosen ryster dog mange så meget, at det er vanskeligt at komme tilbage til et hverdagsliv igen. Levevejen bliver sygedagpenge, og konsekvensen: Social og økonomisk deroute.
Otte millioner til fire kommuner
I samarbejde med MarselisborgCentret (afdeling under Center for Folkesundhed, Region Midtjylland) har Herning, Randers, Skive og Viborg Kommune derfor det seneste halvandet år kørt et projekt, hvor borgerne får støtte af en koordinator.
Sammen med kommunerne har MarselisborgCentret udviklet, afprøvet og evalueret tre kommunalt forankrede indsatsområder: forløbskoordinering, rehabilitering og arbejdsfastholdelse over for borgere med kræft i den erhvervsaktive alder (18-64 år).
Indenrigs- og sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening og Kræftens Bekæmpelse afsatte fra 1. januar 2007 og to år frem ca. otte millioner til at udvikle kræftrehabiliteringen i de fire kommuner med MarselisborgCentret som sparringspartner.
Forløbskoordinatorens rolle
Ideen var at give borgere med kræft en forløbskoordinator: En slags vejleder, guide og coach, der hjalp borgeren med alt fra en kort samtale og information til planlægning af et rehabiliteringsforløb, der fx kan ende med tilbagevenden til det gamle arbejde.
Til vores overraskelse efterspurgte borgere med kræft ikke en masse nye tilbud. De efterlyste til gengæld et sted, hvor der er tid og plads til at tale om angsten, familien og arbejdet og få nogle gode ideer til at komme videre. Den rolle udfyldte koordinatoren, ifølge evalueringsrapporten, til borgernes fulde tilfredshed.
Godt på vej
Koordinatoren skulle samtidig hjælpe med at skabe sammenhæng mellem indsatserne. Her er der stadig plads til forbedringer.
På den ene side oplevede kræftramte i de fire kommuner, som mange andre danskere, stadig ikke den nødvendige sammenhæng mellem hospitalslægen, sagsbehandleren, egen læge, arbejdsgiveren osv.. På den anden side var og er der stor interesse i de fire kommuner for at forbedre forholdene. Det vil tage mere tid at rette op på problemet, men koordinatorere er et skridt i den rigtige retning. Måske også for andre kommuner.
Organisatoriske placering og faglig baggrund hos koordinatoren har effekt
Undersøgelsen peger i retningen af, at en koordinator med sundheds- og socialfaglige kompetencer har mulighed for at tale med borgeren om et bredere felt af problemstillinger end en koordinator med en overvejende administrativ baggrund. Forhold som den organisatoriske placering af tilbuddet med en forløbskoordinator, og borgernes forventninger til tilbuddet spiller givetvis også en væsentlig rolle for bredden i de problemstillinger, som forløbskoordinatorerne drøfter med borgerne.
En central del af rehabilitering er dialog med borgeren. Samtalen er meget vigtig for borgeren. Samtidig har borgeren behov for overblik over rettigheder og muligheder. Derfor kræver rollen som koordinator uddannelse og erfaring med ’den svære samtale’. I projektforløbet gjorde alle koordinatorerne i de fire kommuner en meget stor indsats for at forbedre koordinering mellem bl.a. kommunen, hospital og praktiserende læge, men det er vigtigt at have for øje at det ikke handler om at etablere en masse nye tilbud. Det handler om at tænke de gamle tilbud sammen på en ny måde. Det giver større effekt for alle parter – og især for borgeren. Det fremmer livskvaliteten og kan på sigt reducere udgifter til sygedagpenge.
Arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen
Viden fra KOSAK-projektet bliver nu taget med i en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen. Bjarne Rose Hjortbak er, sammen med en række andre eksperter, blevet udpeget til arbejdsgruppen, der i løbet af 2009 skal udarbejde nationale anbefalinger for rehabilitering i forhold til pakkeforløb på kræftområdet. Det første møde i arbejdsgruppen finder sted den 26. marts 2009.
Fakta:
- I 2005 var der cirka 250.000 danskere, der enten havde været, eller som var i behandling for en kræftsygdom
- Herning, Randers, Skive og Viborg Kommune har et samlet befolkningsgrundlag på cirka 313.000 borgere, og de udgør omkring 25 procent af befolkningen i Region Midtjylland
- Randers Kommune har allerede afsat midler til at gøre tilbuddet permanent. Viborg og Herning Kommune har med afsæt i projektet udviklet nye tilbud – Skive Kommune mangler endnu at tage stilling
- MarselisborgCentrets konsulent Bjarne Rose Hjortbak var projektleder for KOSAK-projektet
For yderligere information kontakt:
