Af Claus Vinther Nielsen, Forskningsleder og socialoverlæge, klinisk socialmedicin og rehabilitering, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed og Peter Vedsted, professor, assisterende forskningsleder ved Forskningsenheden for almen praksis, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Sygefravær koster antageligt 32 mia. kr. hvert år. Alligevel er det socialmedicinske arbejde reduceret med omkring 18 %. Uden det socialmedicinske samarbejde vil mange sygemeldte være tabt for arbejdsmarkedet. Det koster samfundet penge og øger uligheden.
Kommunalreformens storkommuner skulle bl.a. sikre samarbejdet mellem kommune og almen praksis. De nye kommuner overtog en række funktioner i forbindelse med den sundhedsmæssige indsats såsom borgerrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Men hvad er status?
Påvirker det socialmedicinske samarbejde
15.000 personer er sygemeldt i mere end et år, 700.000 er sygemeldt i en samlet periode på over 2 uger og 60 % må tage sygedage. Det koster antageligt 32 mia. kr. om året. Alligevel er det socialmedicinske arbejde reduceret med omkring 18 % i 2008, som det fremgår af seneste ydelsesstatistik for almen praksis. Da sygefraværets omfang ikke tyder på, at behovet er blevet mindre, så burde det socialmedicinske samarbejde to år efter kommunalreformen nå samme niveau som før. Men det er altså ikke tilfældet.
Borgeren mister troen
Muligheden for at vende tilbage til arbejdet, med den bedst mulige arbejdsevne, øges med en hurtig socialmedicinsk indsats. I langt de fleste tilfælde kan borgerne selv håndtere mødet med sundheds- eller socialsektoren. Det socialmedicinske samarbejde knytter sig dog typisk til komplekse forløb og til særligt udsatte borgere. Et sygdomsforløb kan eksempelvis være så komplekst, at de personlige ressourcer og netværket ikke balancerer med den enkeltes mulighed for at håndtere sundheds- eller socialsektoren. Dermed risikerer borgeren at komme i et usammenhængende forløb med enkeltstående indsatser, som mangler effektivitet. Det kan få borgeren til at miste troen på, at han/hun kan få ordentlig hjælp, og i sidste ende kan borgeren også miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Forpligtende aftaler
De negative konsekvenser af kommunalreformen gør det vigtigt at tage initiativer, der kan genoprette og udvikle samarbejdet omkring de socialmedicinske problemstillinger. Sundhedsloven åbner principielt muligheder for formaliserede samarbejdsaftaler også på dette område. Det er derfor nærliggende, at man tager fat på at skabe præcise og forpligtende aftaler på dette område. Regioner, kommuner, praksisudvalg, Sundhedsstyrelsen, Servicestyrelsen mv. må tage dette tema op, med henblik på udarbejdelse af specifikke sundhedsaftaler. Især for kommunerne er det alvor, idet de nu står med potentielt yderligere øgede udgifter af social og sundhedsmæssig karakter.
Det er nødvendigt at udarbejde forløbsprogrammer, som vi kender det fra indsatsen over for borgere med kroniske sygdomme. Programmer, der indeholder klare krav til den socialmedicinske indsats, en klar fordeling af ansvar, opgaver og kompetencer samt en beskrivelse af, hvad disse borgere skal have tilbudt i en hurtig og forebyggende indsats. Samtidig skal sådanne forløbsprogrammer sikre en løbende monitorering af, at indsatsen opnår de resultater, vi ønsker, og at kvaliteten er i orden.
Nye veje
Endvidere skal man lave forsøg med forskellige former for integrering af indsatsen, hvor man i højere grad inddrager fx de kommunale praksiskonsulenter, forsøg med socialrådgivere udstationeret i almen praksis, en regional socialmedicinsk hotline, styrkelse af den socialmedicinske speciallægebistand og en egentlig brug af forløbskoordinering for de mest komplicerede sager med en ”stepped care”-tilgang.
Det er vigtigt allerede nu at tage initiativer i forhold til at genoprette og udvikle samarbejdet mellem praksis og kommune omkring de socialmedicinske problemstillinger. På den måde kan indsatsen fra sundheds- og socialvæsnet være med til effektivt at opretholde borgerens funktionsevne og sikre, at vi ikke blot resignerer og ser til.
For mere information kontakt Claus Vinther Nielsen her
