Af Projekt- og udviklingskonsulenterne Hanne Melchiorsen og Helle Østergaard
Konference 02-09-2010: Den 2. september sætter MarselisborgCentrets ICF-konsulenter fokus på svenske og danske erfaringer og viden om habilitering af børn og unge. Omdrejningspunktet er habilitering anvendt i forbindelse med ICF-CY (International Classification of Functioning, Disability and Health, Children and Youth), der i 2007 blev udgivet af WHO på engelsk.
Mens vi venter på den danske oversættelse, der i øjeblikket er under udarbejdelse, vil vi på konferencedagen se eksempler på, hvordan ICY-CY modellen kan bruges som redskab til at dokumentere habiliteringsindsatser og videregive habiliteringsplaner til anvendelse indenfor forskellige faggrupper og sektorer. Det har nemlig afgørende betydning for et sammenhængende habiliteringsforløb for børn og unge.
På såvel internationalt som nationalt plan har der gennem årene været en stigende interesse for anvendelse og afprøvning af ICF (International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand). Vi håber, at deltagerne i løbet af dagen også vil finde inspiration såvel som motivation til at få målrettet metoden til gavn for børn og unge.
Læs mere om konferencen her: