Af seniorforsker Anne-Mette Momsen
Til forløbsprogramgruppen for kroniske muskelskelet-lidelser i Region Midtjylland har MarselisborgCentret udarbejdet en rapport, foranlediget af formandskabets ønske om afdækning af evidens på området. Rapporten skal skabe et overblik som efterfølgende kan indgå som baggrund for det videre arbejde.
I Region Midtjylland angiver 92.000 at have diskusprolaps eller anden rygsygdom. Ryglidelser er i det hele taget den hyppigste muskelskelet-lidelse, og koster mest af alle ikke-dødelige sygdomme i form af dagpenge, sygefravær, produktionstab, og forbrug af sundhedsydelser. I Region Midtjylland har 62.500 af personer i arbejde rygsmerter, mens 4.500 (=hver 8. sygemeldte) er sygemeldte i over 6 uger. Samtidig er lænderygsmerter ofte tilbagevendende. Mellem 2-7 % af personer med kortvarige lænderygsmerter udvikler længerevarende forløb, der kan forårsage arbejdsophør og førtidspension. Lænderygsmerter er derfor valgt som første prioritet og er således fokusområdet i rapporten.
Rapporten indeholder en række anbefalinger fra internationale kliniske retningslinier samt fra oversigtsstudier vedrørende forekomst og risikofaktorer, udredning og diagnosticering, behandling, organisering af tværfaglig, tværsektoriel indsats samt monitorering.
Risiko faktorer og sygefravær
Lænderygsmerter øger risiko for udstødning. Hos patienter med symptomer i over 8 uger er der risiko for problemer med tilbagevenden til arbejde. Tidlig identifikation og indsats overfor kendte risikofaktorer kan dog virke forebyggende. Bl.a. er der dokumentation for at arbejdsrelaterede faktorer som høje jobkrav, tempo, tungt arbejde giver øget risiko for lænderygsmerter.
Manglende forventninger til forbedring og tilbagevenden er ligeledes afgørende faktorer, og overdreven angst for bevægelse og opståen af ny skade, kan også være medvirkende årsag til, at nogle udvikler kronisk lænderygsmerte.
Udredning og behandling
Lænderygsmerter er ikke en sygdom, men et symptom. Kun hos få personer med lænderygsmerte kan der stilles en patoanatomisk diagnose. Størstedelen (80 – 90 %) har derimod uspecifik rygsmerte, og der er derfor kun i få tilfælde som ved alvorlig sygdom (1 – 5 %) og rodtryk i over 4 uger, hvor henvisning til undersøgelse kan være nødvendigt.
Symptomer kan lindres i akut fase, men samtidig kan overbehandling og for mange undersøgelser være en hindring for forbedring. En anden hindring for at udbedre lidelsen er myterne mht. fordele ved billeddiagnostik, sengeleje og ikke aktiv adfærd.
For akut lænderygsmerte (non-specifik) er behandlingen patientaktiverende rådgivning og evt. symptombehandling effektiv mod smerter. Relativ hurtig spontan bedring er snarere reglen end undtagelsen, men 3 ud af 4 får en ny episode indenfor 1 år.
Målsætningen er at sikre patientens forståelse af, at der ikke er behov for røntgen, at der ikke er underliggende farlig sygdom, og ikke mindst at aktivitet er vigtig. Patienter skal generelt opfordres til snarest muligt at genoptage sædvanlige aktiviteter.
Organisering af tværfaglig, tværsektoriel indsats
Aktører afhænger af varigheden af forløbet. Fra primærsektor er det læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, og fra sekundærsektor og kommunen indgår ligeledes speciallæger, socialrådgiver, psykolog, kommunal sagsbehandler og evt. ergonomisk konsulent. Patienten er eneste gennemgående aktør i forløbet.
Ved langvarige rygsmerter har patienten ofte behov for en individuel behandlingsstrategi, og fordi lænderygsmerter ofte skyldes multifaktorielle årsagssammenhænge, kan tværfaglig behandlingsindsats være nødvendig – herunder inddragelse af psykologiske metoder (kognitiv terapi). Der er stærk evidens for superviseret og gradvist progredieret træning. Indsatser med kognitiv terapi (mindst 2-3 timers individuel rådgivning) har ligeledes vist effekt og indebærer færre behandlerkontakter, mindre fravær og har ingen bivirkninger.
Samarbejdet mellem de relevante behandlere bør være tæt og overensstemmelse mellem oplysninger givet af de forskellige aktører er vigtigt. Derudover bør der være en forløbskoordinator, og patienten skal inddrages mest muligt f.eks. mht. målsætninger. Der skal være gode informationer til forløbskoordinator fra alle øvrige samarbejdspartnere/aktører.
Ved oprettelse af flere rygambulatorier med større kompetencedeling mellem reumatologer, kiropraktorer og fysioterapeuter, kan udredning og valg af aktivt behandlingsforløb foregå tværfagligt.
Ifølge en beregning kan der i Region Midtjylland spares mellem 2,8-5,7 mio. kr. ved at undgå operation og tilbyde patienter med diskusprolaps et aktivt, tværfagligt behandlingsforløb. Interventioner kan med fordel inddrage arbejdspladsen, det har vist hurtigere tilbagevenden til arbejde og er omkostningseffektivt.
Download hele rapporten her
