Netværksmøde: Torsdag d. 22. november 2007 bød Hanne Melchiorsen (MarselisborgCentret) og Helle Østergaard (Børn og Unge Centret, Rehabilitering) velkommen til omkring 30 ICF-CY kyndige på MarselisborgCentret.
En flok engagerede oplægsholdere var grundingredienserne i en dag med god energi. På dagsordenen var ”BørneRAP - En behandlerkommunikationsmetode med udgangspunkt i ICF” ved fysioterapeut Caroline Verbeek, ”Erfaring med anvendelse af ICF i børneterapien” ved klinisk underviser Camilla Noe Hjarsø og Louise Hærvig og ”ICF-CY i Region Midtjylland” ved fysioterapeut Inge Thornbjerg. Oplæggene findes under "Dagsorden" her
Hanne Melchiorsen og Helle Østergaard indledte med at fortælle om offentliggørelsen af WHO’s nye klassifikation af børn og unge: ICF-CY (The International Classification of Functioning, Disability and Health for Children and Youth). Det skete i Venedig d. 24/10- 2007, og de deltog begge for at høre om de nye tanker om klassifikationen, der er en videreudvikling af ICF-klassifikationen fra 2001 – men med fokus på de karakteristika, der er for børn og unge under udvikling. Bestil ICF-CY i den engelske version her
Arrangørerne afsluttede dagen med at oplyse, at næste ICF-arrangement på MarselisborgCentret bliver en ICF-temadag omkring april/maj 2008. Den er åben for alle interesserede, og netværket blev opfordret til at komme med forslag til relevante oplægsholdere. Næste netværksmøde afholdes i forbindelse hermed. Læs referatet fra netværksmødet her