Workshop 2 v/ daginstitutionsleder Inge Lise Andersen, Børnehaven Stendalen, Fredericia Kommune og uddannelseskonsulent Anne Marie Kaas Claesson, Vejle Amt
I workshoppen præsenterede Inge Lise Andersen den handicapintegrede institution Stendalens brug af ICF i deres arbejde med de handicappede børn. ICF anvendes som referenceramme og bruges ved de statusmøder, der afholdes internt i børnehaven hver 3 måned. ICF er et værktøj som personalet i Stendalen tog i anvendelse for ca. 1½ år siden, og det var de indtil nu høstede erfaringer og overvejelser, som blev fremlagt på workshoppen.
Anne Marie Kaas Claesson er ved at skrive sin Masterafhandling ved Master i Rehabilitering på Syddansk Universitet. Til daglig er Anne Marie uddannelseskonsulent i Vejle Amts Center for udvikling og uddannelse. I sit masterprojekt analyserer Anne Marie hvilke oplevelser og hvilke erfaringer man i Stendalen børnehave får ved at anvende ICF i praksis.
Inge Lise Andersen og Anne Marie Kaas Claessson havde tilrettelagt et fælles oplæg om ICF i Stendalen børnehave. Inge Lise Andersen beskrev hvordan ICF bliver anvendt som referenceramme. Der er udviklet en fast procedure for statusmøder, hvor ICF skemaet udfyldes i fællesskab og hvor der bruges 55 minutter pr. barn. Under udfyldelsen af skemaet opstår der dialog mellem de deltagende fra forskellige faggrupper. Inge Lise Andersen eller småbørnskonsulenten deltager som fast mødeleder på mødet, og det er deres opgave at få deltagerne til at sparre med hinanden om arbejdet med at udfylde statusarket og sammen lave målsætningsarbejdet.
Resultatet af arbejdet med at bruge ICF som redskab ved statusmøderne har været større fælles forståelse af børnenes vanskeligheder og større samarbejde om at nå de opsatte mål. Det at der fokuseres på de forskellige komponenter i ICF, den brede bio-psyko-sociale tilgang, betyder at der kommer fokus på barnets hverdagsliv og barnets behov.
Inger Lise Andersen peger på, at brugen af den fælles referenceramme har skabt større fokus og fælles forståelse for børnenes udviklingsmål og beskriver forandringen, med at personalet nu i stedet for som tidligere at arbejde parallelt – monofagligt – i videre udstrækning arbejder temabaseret og tværfagligt pædagoger og terapeuter sammen om et mål for barnet. ICF betyder også, at barnet bliver bredere og mere nuanceret beskrevet end tidligere, og at arbejdet med at udarbejde målsætninger for barnet derfor også bliver mere systematisk og præcist.
Anne Marie Kaas Claessson supplerede med at hendes analyse bla. ser på hvordan der nu i forhold til tidligere tales om det tværfaglige aspekt i arbejdet blandt personalet i Stendalen. Hun skitserer en forandring der går på, at hvor der tidligere ikke har været meget snak på tværs af faggrupperne, er der nu mere dialog, og personalet fremhæver, at ICF har givet et fælles sprog som gør at de i højere grad end tidligere forstår hinanden. Før kunne en udveksling om en indsats for et barn mellem to fra forskellige faggrupper let føre til, at man talte forbi hinanden. Det at man laver et fælles målsætningsarbejde afspejler sig også efterfølgende i den daglige praksis, hvor man sammen stræber efter at nå de fastsatte mål med barnet.
På sigt er det planen, at forældrene også skal inddrages i arbejdet med ICF og i udarbejdelsen af målsætninger for deres børn. I Stendalen har man valgt at tage det trinvis, først er redskabet blevet introduceret i personalegruppen for at styrke tværfagligheden og den fælles indsats. Siden er det planen, at man vil bruge det sammen med forældrene og evt. på lidt længere sigt også over sektorgrænser. Det kunne bla. være aktuelt at bruge ICF i forbindelse med viderevisitation af børnene til de relevante skoletilbud.
Efter oplægget drøftedes på workshoppen hvordan ICF var anvendt i Stendalen, fordele og ulemper ved at tage det i trin og først tage forældrene med i næste etape, samt betydningen af at man har gjort en dyd ud af ikke at forberede sig monofagligt forud for et statusmøde, men netop komme med et åbent sind og lade sig inspirere af hinanden. Der blev også talt om, hvordan man kunne forestille sig ICF brugt som ramme på tværs af social- og undervisningssektoren for de børn, der overgår til skoleregi.
