Af Inger Anneberg og Søren Sander Rasmussen
I specialbørnehaven Mælkebøtten er der tid, plads og personale til børnene – et paradis i børnehøjde, som Lone Pihl, Jacobs mor, kalder den. I ”paradiset” udfordres Lone Pihl til at sætte ord på hendes oplevelser med sit autistiske barn, så Mælkebøtten ikke blot er i øjenhøjde med Jacob men også med Lone Pihl selv.
- Det er ikke nogen tvang, at vi som forældre skal blande os i handleplanerne. Det er et tilbud, noget vi bliver opfordret til. Vi bliver bedt om at komme med vores bidrag i form af ord, som vi selv skriver ned, video eller billeder. Institutionen hjælper os på vej ved at udlevere et A4-skema, hvor vi punktvis kan gøre rede for en række emner. Det handler om at beskrive, hvordan vi oplever vores eget barn i hverdagen, siger Lone Pihl.
Lone Pihl er en af forældrene i Mælkebøtten, der har nydt godt af det nye projekt til forældreinddragelse. Det er blevet gennemført med projektmidler fra Socialministeriets pulje til intensivering af træningsindsatser for børn med hjerneskader, som administreres af MarselisborgCentret. I alt 15 medarbejdere, både pædagoger, fysioterapeuter og ledelse, har fået ekstrauddannelse for at blive bedre til at tale med og ikke mindst lytte til forældrene.
- Et af målene har altså været at indgå i en mere åben dialog med forældrene, at lytte og at komme dem i møde, frem for at sidde med sin egen faste dagsorden. Her har uddannelsesforløbet været helt afgørende. Uden supplerende efteruddannelse, hvor man lærer sig nogle teknikker, for eksempel til, hvordan man kan lytte mere anerkendende og føre en mere værdsættende samtale, vil det ikke fungere. Uddannelsen har været skelsættende, fortæller pædagog og cand. pæd. Miriam Asvarisch. projektleder for projektet, der tager afsæt i den pædagogiske beskrivelsesmodel LEA (Learning, Evolving, Assessment = læring, udvikling og vurdering).
- Det handler om at sætte fokus på deres ønsker og at afdække praksis. I en institution kan man sagtens blive blind på sin egen praksis, og derfor er det vigtigt at høre, hvilke tanker forældrene havde gjort sig, forklarer Miriam Asvarisch.
Nu har Jakob været i Mælkebøtten i to år, og for Lone Pihl er forbindelsen til institutionen blevet yderligere styrket. Hun er blevet involveret i de handleplaner, der bliver lagt for Jakob, og hun er ikke i tvivl om, at det kan være en chance for at få maksimal indflydelse på sønnens liv.
- Det er helt afgørende, at man bliver klogere på sit barn. I den proces hjælper det, at forældrene lader sig involvere i handleplaner og i hvilke mål, der kan sættes for barnet.
Sådan har det ikke altid været. Tidligere var det ofte pædagogerne, der alene satte ord på i det skriftlige oplæg til handleplansmødet, om hvordan det gik med barnet, og hvilke udviklingsmuligheder man så. Det har bl.a. krævet et holdningsskifte.
- Vi kan ikke som pædagoger stille os op og sige, at ”vi ved bedst om dit barn”. Det har man erkendt her i huset, og det giver et langt større og bedre samarbejde med forældrene, fordi man får et mere tillidsfuldt forhold til hinanden, afslutter Miriam Asvarisch.
MarselisborgCentret varetager koordinationen og formidlingen af udviklingsprojektet og i løbet af efteråret vil projektets endelige rapport offentliggøres på: www.boernmedhjerneskade.dk.
Yderligere oplysninger hos: Projektkoordinator Karen Wessel Fyhn, e-mail: kwf@marselisborgcentret.dk, tlf. 8949 1296, mobil: 2674 8955
Tilbage til forsiden
