Marselisborgcentrets logo
MarselisborgCentret
Rehabilitering
ICF
Nyheder
Pressemeddelelser
Presset af loven
Alene med skam
Kortere sygemelding
Udenfor nummer
Mangler koster
Vejen til et værdigt liv for traumatiserede flygtninge
Allergien koster
Cool at spise sundt
Genvinder livskvalitet
Succes i naturen
Institutioner & ICF
Set i et kalejdoskop
Ryk for rygpatienter
Tilbud for kræftramte
Kommunal rehab
En rød tråd
Autismekonference
Autisme-tilbud
8 mio til kræftrehab
Bedste badevand
Muskelsvind
Bedre rehabilitering
ICF-vejledningen
Rehab i kommunerne
Hvidbogen om rehab
Høringssvar
Nyhedsarkiv
Presserum
Forskning & Udvikling
Kompetenceudvikling
Arrangementer
Kontakt os
_layout_spacer
Søg på sitet
Fagligt nyhedsbrev
Publikationer
Litteratur links
Tilgængelighed
In English
_layout_spacer

Printvenlig version


Handicappede skal være borgere i stedet for brugere

"Baggrunden for at lave denne fælles definition er, at vi aldrig har formået at komme videre fra niveauet med fysisk genoptræning. Men rehabilitering handler også om livet bagefter", udtaler formand for DSI Stig Langvad.

23/8-2004: Handicappede skal ikke længere se til, mens fagfolk beslutter, hvad der skal ske med deres liv. Fremover skal den handicappede gå fra at være bruger i et system til at være borger i et samfund. Det er det paradigmeskift, der ligger forude, lyder det fra 35 organisationer og institutioner, der til daglig arbejder med rehabilitering.

 

Rehabilitering handler om at hjælpe handicappede til at få det liv, de selv ønsker og med muligheder så tæt på det normale.

De 35 organisationer og institutioner har sat sig sammen i en tænketank, fordi de har ønsket en fælles definition på begrebet rehabilitering for at kunne tale samme sprog og for at få rehabilitering på dagsordenen.

-  Tidligere var det socialrådgivere, sagsbehandlere og andre fagfolk, der satte kursen for borgernes liv. Det skal være slut. Nu skal brugerne være borgere og stå ved roret med fagfolkene som besætning, så samarbejde og helhed bliver en del af livet for handicappede, siger Stig Langvad, der er formand for Rehabiliteringsforum Danmark  og DSI, De Samvirkende Invalideorganisationer.

Han har været i styregruppen for tænketanken, der præsenterer resultatet af tankevirksomheden på konferencen ”Rehabilitering i Danmark” på Syddansk Unuversitet den 26. august.

- Baggrunden for at lave denne fælles definition er, at vi aldrig har formået at komme videre fra  niveauet med fysisk genoptræning. Men rehabilitering handler også om livet bagefter, hvor borgere med et handicap skal leve en tilværelse så tæt på det normale. Nu har vi en fælles definition, så alle taler det samme sprog, siger Stig Langvad.

Ud over en fælles definition på begrebet rehabilitering, så har tænketankens arbejde også resulteret i en række anbefalinger.

- Fagfolk skal blive bedre til at tænke langsigtet og i helheder. Det bliver en helt ny måde at arbejde på. Det er for eksempel ikke godt nok, hvis et traumecenter kun tænker på genoptræningen af en borger, mens vedkommende er indlagt. Det er fint, at borgeren bliver god til at bøje armen, men fagfolkene skal fra begyndelsen tænke på det liv, borgeren skal have, når behandlingen på traumecentret er slut, siger Stig Langvad.

Ifølge tænketanken vil en bedre sammenhæng i rehabiliteringen give større tilfredshed og spare samfundet for ressourcer.

- Borgerne bliver mere tilfredse, fordi de bliver hørt og er inddraget hele vejen gennem systemet. Og rent økonomisk er der meget at spare, hvis tilbudene er rigtige fra begyndelsen, fordi der er sammenhæng og faggrupperne taler sammen og tager ansvar, siger Stig Langvad.

For at øge samarbejde på tværs af faggrænser og niveauer anbefaler tænketankens medlemmer blandt andet at fagfolk får et større kendskab til rehabilitering i uddannelserne, samt at der fra politisk side sættes fokus på udviklingen og forskningen indenfor rehabilitering.

- Det vil selvfølgelig tage tid at få alle faggrupper og systemer til at arbejde sammen. Men med dette arbejde er vi godt på vej, og så er det op til politikerne at iværksætte de initiativer, der skal til for at ændre samfundet. Nu har alle på gulvet givet deres bud på, hvordan vi synes det skal gøres, siger Stig Langvad.

Konferencen om rehabilitering foregår 26. august i Odense på Syddansk Universitet.

 

Yderligere information:

Marselisborgcentret Jan Sau Johansen, telefon 89491213, mobil 2628 8955

Stig Langvad, DSI, 3675 1777, mobil 40380636

 

Desuden kan Marselisborgcentret være behjælpelig med kontakt til caseperson.

 

Fakta:

Projektet, der ligger til grund for hvidbogen om rehabilitering, konferencen og anbefalingerne er realiseret af MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark i samarbejde med Socialministeriet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (Masteruddannelsen i rehabilitering), Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Dansk Sygeplejeråd.

 

Rehabilitering defineres på følgende måde:

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

 

Tænketankens medlemmer er desuden repræsentanter fra følgende:

Neurocentret Rigshospitalet, Danske Fysioterapeuter, Handicapidrættens Videnscenter., Ældresagen, Egmont Højskolen, Dansk Sygeplejeråd, Kræftens Bekæmpelse, Hammel Neurocenter, Hjælpemiddelcentrale i Vestsjællands Amt, Hjælpemiddelinstituttet, DSI, Social- og psykiatriforvaltningen i Frederiksborg Amt, Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt, Ergoterapeutforeningen, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning i Københavns Kommune, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet, Reumatologisk Klinik, Esbønderup Sygehus, CAST Syddansk Universitet, Århus Universitet, Kræftens Bekæmpelse, Rehabiliteringscenter Dallund, Institut for Muskelsvind, Umeå Universitet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Vejlefjord – Neurorehabilitering, Bispebjerg Hospital, Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt.

 

MarselisborgCentret - dansk center for rehabilitering.

MarselisborgCentret arbejder for at skabe en bedre praksis for rehabilitering i Danmark Det gøres ved at:

- skabe rammer for at offentlige institutioner, private organisationer og virksomheder, der arbejder med rehabilitering bor dør om dør i rehabiliteringsparken, så viden og erfaring udveksles

- skabe opmærksomhed om rehabilitering nationalt og internationalt

- skabe ny viden via fælles projekter, der huses i MarselisborgCentret, men som går på tværs af de organisationer, institutioner og virksomheder, der arbejder med rehabilitering, lokalt i centrets rehabiliteringspark, nationalt og internationalt.

 

MarselisborgCentret ligger i Århus i bygningerne fra det tidligere Marselisborg Hospital

 

Læs mere på www.marselisborgcentret.dk

 

Rehabiliteringforum Danmark:

Rehabiliteringsforum Danmarks formål er at sætte fokus på rehabilitering af mennesker med handicap samt at være forum for debat og inspiration for fagfolk og brugere. Rehabiliteringsforum Danmark vil fremme den brede enighed, der er om at rehabilitering er vigtig og økonomisk fordelagtig.

 

Læs mere på www.rehabiliteringsforum.dk

Adresse:  MarselisborgCentret   P. P. rumsgade 11  DK - 8000 rhus C  Tlf: (+45) 89 49 12 00  Fax: (+45) 89 49 12 17