23-11-2010: Et halvt års ventetid for at få konstateret slidgigt i ryggen og en mistet tillid til at kroppen kunne holde til at arbejde igen. Sådan er i korte træk historien om en 40-årig kontorassistent, der efter lang tids ondt i ryggen pludselig mistede følelsen i fødderne. Et virkeligt eksempel på en af de store knaster, der er i rehabilitering i dag.
Eksemplet er dog blot en af de 69 caseshistorier som Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret i dag publicere under titlen Rehabilitering i Danmark 2010 - fra begreb til praksis. Eksemplerne indsamlet af 130 personer fra ca. 100 forskellige offentlige og private organisationer – herunder brugerorganisationer. Fælles for historierne er, at de er eksempler fra virkeligheden på danskere, der enten er kommet i klemme i systemet pga. mangler i rehabiliteringen eller har oplevet noget så usædvanligt, som et godt rehabiliteringsforløb.
Mangler sammenhæng
- Historierne viser på den ene side, at mange danskere, der fx er ramt af alt fra gigt i ryggen over sclerose til en blodprop i hjernen, stadig ikke oplever den nødvendige sammenhæng mellem hospitalslægen, sagsbehandleren, egen læge, arbejdsgiveren osv., fortæller projektleder Bjarne Rose Hjortbak, udviklingskonsulent på MarselisborgCentret under Center for Folkesundhed (Region Midtjylland) og fortsætter:
- På den anden side viser den brede opbakning, der er fra de omkring 130 administratorer, fagfolk og brugere fra omkring 100 forskellige organisationer landet over, at der er stor entusiasme for at tage fat i problemets rod.
Mister aktiver for arbejdsmarkedet
Med økonomisk støtte fra Sygekassernes Helsefond har Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret brugt det seneste år på samle engagerede personer, der har hjulpet med at finde frem til både gode og dårlige praksishistorier. Næste trin er at samle ideerne i en ny hvidbog om rehabilitering, der kan tegne skitsen til, hvordan danskerne fremover skal behandles, hvis de kommer ud for et pludseligt længerevarende sygdomsforløb.
- Såvel administratorer som fagfolk skal blive bedre til at tænke langsigtet og i helheder. Vi skal finde en helt ny måde at arbejde sammen på. Eksempelvis har en karriereperson, der får en blodprop i hjernen efter mange års stressende arbejdsliv, et behov for en hurtig afklaring, hver enten det kræver en ny uddannelse, hjælp til at finde andet job eller førtidspension. Går der for lang tid, så ender alt for mange i langtidssygemeldinger, de taber selvtilliden, og Danmark mister måske endnu et aktiv for arbejdsmarkedet, fortæller projektleder Bjarne Rose Hjortbak og afslutter:
- Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet, som vi lavede tilbage i 2004 med 35 organisationer og institutioner, har i dag sat et varigt spor på, hvordan fagfolk og brugerorganisationer tænker rehabilitering. Nu er det tid til, at vi tager næste skridt og fører tankerne ud i praksis.
For yderligere information kontakt:
• Projektleder Bjarne Rose Hjortbak, ph.d. stud., cand. scient. soc. og sygeplejerske: Tlf: 8949 1225, mobil: 2674 5614, E-mail: Bjarne.Hjortbak@stab.rm.dk
