Kommunalt initiativ til bedre rehabilitering
- "Det enkelte menneske har viden om og indsigt i egne ressourcer fra ”livets skole”. Med fagpersonernes specialviden som opbakning skal det danne udgangspunkt for, at hverdagslivet igen kommer til at fungere", skriver Susanne Hyldgaard.
Af projekt- og udviklingskonsulent Susanne Hyldgaard
MarselisborgCentret og Brønderslev-Dronninglund Kommune er i tæt samarbejde begyndt at udvikle ”det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb”. Det er i første omgang rettet mod borgere med sukkersyge (type 2 Diabetes) og rygerluger (KOL) i Brønderslev-Dronninglund Kommune, men kan med tiden blive et vigtigt skridt mod bedre rehabilitering i Danmark.
Baggrunden for ”det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb” er den nye sundhedslov i strukturreformen. Med den lægger regeringen op til en ændret fordeling af sundhedsopgaverne imellem sektorerne. Kun de lægespecifikke træningsopgaver skal fremover varetages af sygehusene. Kommunerne får ansvaret for den forebyggende og rehabiliterende indsats i forhold til borgerne. I samarbejde med MarselisborgCentret har Brønderslev-Dronninglund Kommune derfor taget initiativ til at udvikle en ny model for ”det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb” for borgere med kroniske lidelser.
På nationalt plan er det ambitionen at udvikle et spydspidsprojekt, som kan danne model for den fremtidige rehabilitering i Danmark. På lokalt niveau vil projektet skabe fundament for en udviklings- og evalueringsmodel, som Brønderslev-Dronninglund Kommune kan anvende i forbindelse med afprøvning af nye tværfaglige og tværsektorielle indsatser ved rehabiliteringen. Modellen skal medvirke til sikring af metode-, kvalitets- og praksisudvikling. Læs fakta om projektet her
Sukkersyge (type 2 Diabetes) og rygerluger (KOL)
I Brønderslev-Dronninglund Kommune ønskes rehabiliteringsindsatsen i første omgang styrket overfor borgere med to forskellige livsstilssygdomme. Den ene lidelse er type 2 Diabetes. Sygdommen bliver i de kommende år en af det danske sundhedsvæsens største udfordringer. Sammenlagt anslås, at cirka 200.000-300.000 danskere i dag lider af sygdommen, hvoraf halvdelen er ikke vidende om, at de bærer sygdommen. Antallet af type 2 Diabetes stiger år for år.
Den anden lidelse, der sættes ind overfor i kommunen, er KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). Sygdommen er som regel forårsaget af rygning og har de senere år tiltrukket stor national opmærksomhed på grund af stigningen i patientgruppen. Det skønnes, at mindst 150.000 mennesker i Danmark har KOL, og sygdommen koster samfundet omkring 3 milliarder kroner årligt.
Både patienter med KOL og type 2 Diabetes stiller således øgede krav til det samlede sundhedsvæsen. Det er her væsentligt at fokusere på området for at optimere indsatsen. At styrke den rehabiliteringsfaglige viden og koordinering imellem sektorerne er utrolig vigtig for at forhindre hyppige genindlæggelser, men også for at borgeren kan have et godt og aktivt hverdagsliv.
Behandling og rehabilitering
Der er et solidt videnskabeligt grundlag for, at fysisk aktivitet og sund kost med fordel kan indgå i behandling og rehabilitering af forskellige kroniske lidelser - herunder til patienter med KOL og type 2 Diabetes. Undersøgelser af rehabiliteringsprogrammer for patienter med type 2 Diabetes er veldokumenterede. Der ses forbedring af handlekompetencen ved undervisning af patienter med type 2 Diabetes. Måling af effekten af livsstilsindsatser som kost og motion er altid foretaget sideløbende med den medicinske behandling af videnskabs-etiske grunde, og derfor svær at få dokumenteret særskilt.
Generelt er der stor uenighed i praksis om, hvordan man får folk til at ændre livsstil. Oplysning om undervisningsmetoderne, der har været anvendt i livsstilsprogrammerne, er ofte ikke veldokumenterede, så der ses et stort behov for øget viden indenfor dette område
Med borgeren som drivkraft
Genoptræningsindsatsen overfor patienter med KOL og type 2 Diabetes har gennem flere år indgået som en del af indsatsen på såvel sygehuse som i kommunerne. Genoptræning kan dog ikke sidestilles med rehabilitering, og det bredere rehabiliteringsbegreb bør derfor anvendes.
Rehabiliteringsbegrebet er nationalt velbeskrevet, men i praksis ikke veldokumenteret. Rehabilitering er ikke enkeltindsatser, men skal ses som et sammenhængende forløb, hvor flere aktører samarbejder.
Rehabiliteringsindsatser skal samtidig medvirke til, at borgeren atter selv kommer til at klare hverdagen. Det er helt afgørende for et rehabiliteringsforløb, at borgeren oplever det som en succes. Rehabiliteringsbegrebet tager udgangspunkt i borgeren - den eneste gennemgående person i hele forløbet. Det enkelte menneske har viden om og indsigt i egne ressourcer fra ”livets skole”. Med fagpersonernes specialviden som opbakning skal det danne udgangspunkt for, at hverdagslivet igen kommer til at fungere.
Det nationale perspektiv
Samfundsøkonomisk er udgifterne til patienter med livsstilssygdomme til stadighed stigende. Ressourcerne til forebyggelse og behandling øges ikke tilsvarende det øgede antal livsstilssygdomme. Derfor er der behov for at udvikle nye modeller for indsatser, der forebygger og styrker borgerens autonomi, kvalitet i indsats og konsistens i hele forløbet. Der savnes modeller, der kan medvirke til at reducere de økonomiske ressourcer samt bedre livskvaliteten for patienter med livsstilssygdomme.
En del af løsningen kunne være at udvikle nye modeller for sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb. Det kan reducere antallet af genindlæggelser og øge kvaliteten for den enkelte borger. Fokus bør være på udvikling af modeller, der vægter forebyggelse og styrkelse af den enkelte borgers autonomi – og samtidig sikrer kvalitet og sammenhæng i rehabiliteringsforløbene imellem sektorerne. Der efterlyses kort sagt modeller og standarder, der kan gøre indsatserne synlige og operationelle for personalet, og gøre borgeren mere aktiv i egen proces. Udviklingsprojekter som Det Gode Sammenhængende Rehabiliteringsforløb i Brønderslev-Dronninglund Kommune vurderes derfor at være et vigtigt skridt på vejen mod bedre rehabilitering.
Fakta om Det gode Rehabiliteringsforløb i Brønderslev-Dronninglund Kommune – et toårigt udviklingsprojekt Brønderslev-Dronninglund Kommune og MarselisborgCentret samarbejder om at udvikle ”Det Gode Rehabiliteringsforløb” (DGR). Formålet med DGR er at udvikle en referencemodel for, hvordan man skaber sammenhæng og helhed i komplicerede og længerevarende rehabiliteringsforløb for borgere med kroniske lidelser. Referencemodellen for Det Gode Rehabiliteringsforløb bygger på, at - omsætte rehabiliteringsbegrebets principper til praksis. Målsætningen er at få borgerens livssituation og beslutninger til at indgå som en naturlig del af en målrettet, koordineret og vidensbaseret indsats - begrebet funktionsevne defineret ud fra WHO’s International Classification of Functioning (ICF). Begrebet sætter fokus på individets aktivitet og deltagelse ud fra et helhedsperspektiv - MTV-perspektivet (Medicinsk Teknologi Vurdering), der belyser områderne: Projektet løber i to år og er opdelt i følgende faser: 1. fase: Litteraturstudier og undersøgelse af praksis, fra februar til maj 2006 2. fase: Dataindsamling, bearbejdning og udarbejdelse af referencemodel, fra juni 2006 3. fase: Implementering af referencemodel, fra oktober 2006 til september 2007 4. fase: Evaluering af referencemodellen, fra oktober 2007 til december 2007
| |||
Redigeret af Søren Sander Rasmussen