Konference: Hvilke erfaringer og viden har vi i dag med WHO’s internationale klassifikation ICF og ICF-CY indenfor (re)habiliteringen?
Sådan lyder det centrale spørgsmål for den 1. årlige Rehabiliteringskonference: ”ICF i rehabilitering”, der afholdes mandag d. 10. november 08 på Hotel Nyborg Strand. Konferencen stiller skarpt på fagfolk, der anvender ICF i:
Formålet med konferencen er at fremme forståelse og interesse for ICF modellen og dens anvendelsesmuligheder indenfor forskellige områder og faser i rehabilitering /habilitering.
ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) blev udgivet af WHO i 2001 og oversat til dansk i 2003. Efterfølgende har MarselisborgCentret i 2005 bl.a. udarbejdet “ICF – den danske vejledning og eksempler fra praksis”.
På såvel internationalt som nationalt plan her der gennem årene været en stigende interesse for anvendelse og afprøvning af ICF som referenceramme og klassifikationsmodel indenfor forskning, udvikling og i den kliniske praksis på tværs af forskellige faggrupper og sektorer. Anvendelsen af ICF i Danmark viser sig da også udbredt til regioner, kommuner og institutioner primært som referenceramme for koordinerende og sammenhængende indsatser på tværs af fag og sektorer.
Det overordnede sigte med ICF klassifikationen er at tilbyde et fælles og standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred, funktionsevne og funktionsevnenedsættelse.
Med ICF modellen har man fået et redskab, med unikke muligheder for at skabe sammenhænge mellem sektorer og fag, hvilket vil have afgørende betydning i det sammenhængende rehabiliteringsforløb. For at dette kan lykkes må man i fremtiden satse på implementering af ICF i forskellige relevante sektorer samt udarbejde en national strategi.
Konferencen arrangeres af: MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark i samarbejde med bl.a. Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Region Hovedstaden, Dansk Selskab for Folkesundhed, Servicestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Prisen for deltagelse er kr. 1.375,-
Oplæggene fra konferencen kan downloades her