ICF netværksmødet mandag d. 19. marts 2007 blev afholdt på MarselisborgCentret. På dagsordenen var tre forskellige oplæg til ICF indenfor ridefysioterapi, hjemmeplejen og traumatiserede flygtninge.

Et redskab til at forbedre ridefysioterapi
”Kvalitetsudvikling i ridefysioterapi”, sådan lød overskriften i fysioterapeut Tatjana Brendstrups oplæg, da hun fremlagde sit projekt, der er en del af hendes endnu ikke færdiggjorte master. Ridefysioterapi gives til mennesker med nedsat bevægelses kapasitet, men ingen i praksis-sektoren anvender ICF. Et stigende ressourceforbrug, et ønske om kvalitetssikring og en vurdering af den faglige kvalitet i ridefysioterapien har været blandt de primære grunde til, at Tatjana Brendstrup har set på ICF’s muligheder.

Formål med projektet er at undersøge den aktuelle faglige kvalitet i ridefysioterapi i det tidligere Vejle og Ribe Amt og at øge dialogen mellem faggrupperne. Med udgangspunkt i nogle fokusgruppeinterview med ridefysioterapeuter og -instruktører forskellige steder i de to amter udarbejdede Tatjana Brendstrup forslag til standard og et ICF-skema, der skal bruges som redskab for personalet.

Tatjana Brendstrup har efterfølgende evalueret standarden, og et af de foreløbige resultater viser bl.a., at der er brug for efteruddannelse for at anvende ICF. Et andet aspekt vedrører den aktuelle kvalitet i Vejle og Ribe Amt. Her er der stor forskellighed i rammer og træningsmetoder. Derfor ønsker Tatjana Brendstrup et ICF-skema, der skal bruges som et proces-redskab til strukturering af fysioterapeuternes undersøgelse, mål for behandling og evaluering af behandling.

Håbet er at få bedre kvalitet i ridefysioterapi, så den kommer til at leve op til kravene om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.

 

ICF i hjemmeplejen
Ledende ergoterapeut Mette Bruun fra Genoptræningscentret i Silkeborg fortsatte med at fortælle om ”Helhedsanalyse før evt. aflastningsophold”. Baggrunden var, at borgerne indenfor hjemmeplejen i Silkeborg Kommune tidligere oplevede, at de unødigt blev flyttet rundt i sundhedssystemet og måske kunne have undgået aflastningsophold, hvis de havde fået den rette behandling på rette tidspunkt.

Blandt årsagerne til at borgerne blev sendt på aflastningsophold var dehydrering, fald, lavt fødeindtag, smerter, sårpleje og urinvejsinfektion. Der manglede oplysninger, om borgerens tilstand/situation ved indlæggelse på aflastningsafdeling. Aflastningsophold blev ikke kun brugt for at aflaste borgeren – også til at aflaste den enkelte hjemmeplejegruppe i forhold til arbejde og økonomi.

For at sikre at borgeren fremover fik det rigtige tilbud på det rette tidspunkt, brugte Silkeborg Kommune ICF som overordnet referenceramme. Derudover lavede man litteratursøgning og interviewede forskellige faggrupper. Interviewene viste bl.a., at der var manglende overblik over borgernes situation/forløb, og at det tværfaglige samarbejde indenfor hjemmeplejen ikke fungerede.

Herefter indførte kommunen en manual med diverse tjeklister og tests, der blev suppleret af undervisning af personalet på temadage, der samlet forløb over to hele arbejdsdage. I undervisningen indgik undervisning i ICF, rehabilitering og geriatriske problemstillinger. Desuden fik personalet tværfaglig information og lavede gruppearbejde relateret til forskellige fremtidige indsatser.

Et år efter er status, at de nye analyseskemaer bliver brugt konstruktivt, der er færre akutte aflastninger og visitationsenhederne er blevet mere kritiske før de sender en borger på aflastning. De overbevisende resultater har fået Silkeborg Kommune til generelt at indføre analyseskemaerne, der er baseret på ICF.

 

Tværfaglig forståelse
Fysioterapeut Jan Frandsen, Rehabiliteringscentret for Flygtninge i Århus, afsluttede dagen med oplægget: ”Anvendelse af ICF til registrering af funktionsevnen hos flygtninge”. RCF Medina er navnet på et pilotprojekt for 12 mænd, der alle er svært traumatiserede arabiske familiefædre. Medina er et decentralt behandlingstilbud, hvor de arabiske mænd i Gellerup sidste år modtog tværfaglig behandling. Fire medarbejdere fra RCF har arbejdet i Medina-projektet, hvis faglige mål blandt andet var at afprøve ICF som metode i forhold til traumatiserede flygtninge. I forbindelse hermed udvalgte medarbejderne en relevant ICF-klassifikation til et core-set for den aktuelle målgruppe.
 
Personalets erfaringer med ICF som referenceramme er evalueret gennem en kvalitativ analyse – nærmere bestemt fokusgruppeinterviews.

Erfaringerne med ICF viser, at formålet med ICF skal defineres klart fra starten ud fra spørgsmål som bl.a.: Hvordan skal coresets se ud? Og hvad skal de bruges til? Det har eksempelvis stor betydning, om opgaven består i revalidering eller behandling. Beskrivelsen af en person bliver for bred, hvis formålet i forvejen er defineret og afgrænset.

Desuden skal ICF kvalificeres og suppleres af andre værktøjer. Alle delelementer af en borger kan ikke beskrives i et ICF-skema, og den faste struktur i skemaet kan fjerne fokus fra væsentlige elementer i helhedsbilledet.

ICF medvirker til både at fokusere på ressourcer og begrænsninger, men personalet gør opmærksom på en række mangler i forhold til psykologiske, fysioterapeutiske samt socialrådgivermæssige aspekter. ICF er heller ikke tilstrækkeligt til udarbejdelse af (be-)handlingsplan og endeligt er ICF et klassifikationsredskab, ikke et måleredskab. Dette betyder at ICF hverken kan eller skal stå alene. Der vil stadig være behov for de eksisterende undersøgelsesmetoder, diagnosesystemer og målemetoder.

ICF viser dog positive erfaringer som et tværfagligt arbejdsredskab og kan naturligt indgå i det daglige arbejde et sted som RCF, hvor der i forvejen arbejdes tværfagligt. ICF kan medvirke til at skabe tværfaglig forståelse og kan medvirke til at skabe tydelighed og klarhed i alle faser, men det er vigtigt at inddrage hele personalet i implementeringsprocessen.

Læs referatet fra de øvrige punkter fra dagens dagsorden her