Titel: Nyhedsarkiv

Nyhedsarkiv

ICF-CY betragtet med svenske briller

Nyhedsbrev nr. 19, d. 14-10-2010: Den svenske udgave af WHO's klassifikation ICF-CY udkom i juni 2010 og som et lille forskud på, hvordan vi kan anvende metoden i Danmark, fortalte Eva Björck-Åkesson (Jönköping University) og ph.d. stud. Margareta Adolfsson (Jönköping University) om deres erfaringer på en konference på MarselisborgCentret. Læs artiklen om ICF-CY konferencen og meld dig til de kommende konferencer, hvor du fx. kan få nye tal om folkesundhed, møde sundhedsminister Bertel Haarder og få viden om motions indflydelse på rehabilitering.      

Ny rapport om lænderygsmerter

Nyhedsbrev d. 14/06-2010: MarselisborgCentrets konsulenter har udarbejdet en rapport om kroniske muskelskeletlidelser, publiceret en forskningsartikel om allergi og fået forskningsmidler til to projekter om kræftramte børn og børn med cerebral parese. Læs mere i nyhedsbrevet, hvor du også kan få et kort indblik i Ejerforeningens arbejde det seneste år og kan tilmelde dig en konference om ICF-CY  

Kodning skaber overblik ved komplekse problemstillinger

30-06-2010: Ved at anvende ICF-kodning sikrer den tværfaglige gruppe, at der er enighed om vurderingen af en patient. Det gør det lettere at tilrettelægge et effektivt og relevant rehabiliteringsforløb, skriver Fysioterapeuten d. 25-06-2010, og spørger MarselisborgCentrets ICF-konsulent Hanne Melchiorsen om, hvordan ICF kan skabe overblik. Læs mere om Fysioterapeutens ICF-temaartikler og find frem til dem her 

Forsker med internationalt snit

Nyhedsbrev d. 24-02-2010: Seniorforsker Karin Dam Petersen fra MarselisborgCentrets Forsknings- og Udviklingsfunktion har sammen med en gruppe danske forskere netop fået et forskningsstudie om allergiens omkostninger for såvel borgernes livskvalitet som samfundets økonomi offentliggjort i en artikel udgivet af Cambridge University Press. Læs mere om forskningsresultaterne i dette nyhedsbrev, hvor du også kan læse Claus Vinther Nielsens og Peter Vedsteds artikel om Kommunalreformens sociale slagside. Samtidig kan du tilmelde dig to konferencer om henholdsvis den nationale kræftrehabilitering og FN's nye konvention om mennesker med nedsat funktionsevne og læse om MarselisborgCentrets nye kompetenceudviklingstilbud og om...

 

Konference om kræftrehabilitering

Konference 17-03-10: Hvordan kan rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter fremover tilrettelægges i kommunerne? Det spørgsmål ønskede Kommunernes Landsforening, Kræftens Bekæmpelse og Indenrigs- og Sundhedsministeriet at besvare på konferencen om kræftrehabilitering, der havde til formål at skabe videns- og erfaringsudveksling om god praksis i indsatsen. På konferencen blev der præsenteret erfaringer og resultater fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter.
Download oplæg fra konferencen her.

 

Hvidbog II: Fra begreb til rehabilitering i praksis

Nyhedsbrev d.16-12-2009: Begrebet rehabilitering skal omsættes til praksis – men hvordan gør vi det håndgribeligt for alle? Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret vil samle alle aktører indenfor rehabilitering, der vil hjælpe med at løse problematikken. Læs mere om hvordan, man bliver involveret i processen, i det seneste nummer af nyhedsbrevet, hvor du også kan læse om lighedsprisen, en ny bog om motorisk usikre børn, to af MarselisborgCentrets netop afsluttede projekter osv. her

 

Vejen til et værdigt liv for traumatiserede flygtninge

01-12-2009: Fra depression og angst over fysiske handicaps og til elementær manglende evne til at fastholde kontakten med familie, venner og bekendte. Når traumatiserede flygtninge kommer til Danmark, medbringer de en række problemer, der hidtil har været gemt godt af vejen. MarselisborgCentrets udviklingskonsulent Hanne Melchiorsen har ledt et projekt, der giver fagfolk mulighed for at vælge og prioritere rehabiliteringsindsatser og fastsætte mål. Læs hele pressemeddelelsen om traumatiserede flygtninge her

Hjerneskader giver børn sociale problemer

Neuropædagog Lene Daugaard giver Julie intensiv genoptræning i et projekt under MarselisborgCentret og Sundhedsstyrelsen. Læs mere på: www.boernmedhjerneskade.dk (Foto: Flemming Jeppesen)

29-10-2009: Problemerne for børn med hjerneskader dukker ofte op senere i opvæksten, fordi børnene får svært ved at begå sig socialt og følge med i skolen. Får de ikke den rette hjælp, risikerer de at komme bestandigt bagefter. Sådan skriver Politiken i dag og Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har derfor på Politikens opfordring bedt Sundhedsstyrelsen om at granske børneområdet. Men fagfolk har allerede tidligere gransket i området. Det har blandt andet førte frem til, at Sundhedsstyrelsen i en redegørelsen fra 1997 anbefalede forskellige tiltag på børneområdet, blandt andet oprettelse af amtslige børnehjerneskadeskadesamråd til at koordinere en tværfaglig rehabilitering.

- Vi ved, at børns hjerneskader ikke reparerede sig selv - tværtimod. Men specialindsatser, som fx tidlig kognitiv og social rehabilitering af børn, er en afgørende faktor for at kunne mestre socialt samspil i barnets fremtidige liv. Ganske som Sundhedsstyrelsen tidligere anbefalede, fortæller projekt- og udviklingskonsulent Pia Løvschal-Nielsen, MarselisborgCentret og understreger at redegørelsen også lagde vægt på, at børneområdet var markant anderledes end voksenområdet, udviklingsmæssigt, omsorgsmæssigt og administrativt lovgivningsmæssigt, og derfor måtte behandles særskilt.

Læs mere om, hvordan børnehjerneskadeområdet udviklede sig fra 1985 og frem til 2003 i publikationen: ’Sammenhæng i indsatsen’ fra 2004. Fra Videnscenter for Hjerneskade. (Læs eksempelvis kapitel 6: 'Det lille kapitel – om børn og udvikling af hjerneskadebehandling')

Læs også: Sundhedsstyrelsen (1997): Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser.  ”

Endelig kan du læse uddrag fra Politikens nyhed her 

 

Allergien koster

12-10-2009: Øjnene løber i vand, næsen stopper og nysene kommer i serier. Mens sæsonen er ved at være ovre for pollenallergikerne truer efterårshyggestunderne på sofaen under tæppet til gengæld husstøvmideallergikerne. Et nyt forskningsstudie af Karin Dam Petersen, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, viser, at allergikerne har en ting til fælles: De har kraftig nedsat livskvalitet. Det er dyrt for samfundet. Læs hele pressemeddelelsen om allergi her

 

 

Forsker søger sygemeldte med nakke- og skuldersmerter

13-07-2009: Vi afprøver i et nyt forskningsprojekt nye måder på at gøre behandlingen af smerter i nakke og skuldre mere effektiv. Derfor søger vi patienter, der har været sygemeldt i 4 til 16 uger, og som kommer fra Silkeborg, Skanderborg, Favrskov, Randers, Hedensted, Ikast-Brande eller Lemvig Kommune.

Der er stor risiko for en langvarig sygemelding, hvis den sædvanlige medicinske vej ikke er nok. Det har man også indset på Center for Bevægeapparatlidelser, som er en del af Regionshospitalet Silkeborg, Region Midtjylland. På Regionshospitalet går man derfor nye veje i behandlingen af sygemeldte med et to-årigt forskningsprojekt, rettet mod sygemeldte med nakke- eller skuldersmerter.

Projektet bliver ledet af seniorforsker Chris Jensen, Center for Folkesundhed, og ideen er at afprøve en tværfaglig tilgang for at forbedre de sygemeldtes funktionsevne og få dem hurtigere ud af sygemelding på en forsvarlig måde.

Projektet henvender sig til personer, der har været sygemeldt fra job i 4 til 16 uger på grund af skulder eller nakkelidelser. Samtidig skal den sygemeldte bo i Silkeborg, Skanderborg, Favrskov, Randers, Hedensted, Ikast-Brande eller Lemvig Kommune. Endelig må de sygemeldte ikke være nylig opereret, og de må heller ikke være på venteliste til operation.

Er du interesseret så henvend dig til din egen læge og få en henvisning til projektet. Du kan også kontakte Center for Bevægeapparatlidelser direkte på telefon 8722 7303.

 

Oplæg fra "Snitflader i rehabilitering"

Rehabiliteringsprocessen skal samles for at give mening. Men det er lidt af et puslespil og spørgsmålet er om brikkerne mellem sektorerne overhovedet passer sammen. Læs de bud oplægsholderne gav på at få brikkerne til at passe sammen Download alle oplæg fra Anden danske Rehabiliteringskonference her

 

Ny lærebog om rehabilitering

01-05-2009: MarselisborgCentrets Claus Vinther Nielsen har samlet en række bidrag fra forskellige kapaciteter inden for rehabilitering og sundhedsforskning i den nye bog: Rehabilitering for Sundhedsprofessionelle. Bogen giver en bred indføring i rehabiliteringsbegrebet og egner sig til sundhedsprofesionelle på alle niveauer. Læs mere om bogen her

 

 

 

Kræftramte genvinder livskvaliteten

30-03-2009: Borgere med kræft har brug for en personlig vejleder for at komme på benene. Ikke en masse nye tilbud. Sådan lyder et par af konklusionerne i en ny rapport fra MarselisborgCentret, der offentliggøres i dag. Læs pressemeddelelsen og download rapporten her

 

Psykisk syge: Mere inddragelse gør hverdagen lettere

16-11-2009: Hverdagen i botilbud for psykisk syge opleves i dag som en kamp om selvbestemmelse. Men får de psykisk syge mere kontrol over eget liv, tyder meget på, at det bliver lettere at klare hverdagen efter opholdet.

Cand.scient.soc. Kirsten Petersen har netop forsvaret sin ph.d. afhandling fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og Center for Folkesundhed, Region Midtjylland.

- Mennesker med psykiske sygdomme kommer let i sårbare situationer, hvor retten til selvbestemmelse er truet. Især ved hospitalsindlæggelser, men inddragelse af psykisk syge giver nye muligheder i botilbuddene. Fornemmelsen af tvang, hjælpeløshed og deltagelse på sidelinien bliver nemlig ved øget inddragelse erstattet af en fornemmelse af tillid, ligeværd og aktiv deltagelse, fortæller ph.d. Kirsten Petersen.

Kirsten Petersen håber, at hendes undersøgelse kan bidrage til øget inddragelse af psykisk syge i rehabilitering og større opmærksomhed på de sårbare situationer, hvor borgerens selvbestemmelse er i fare.

Yderligere oplysninger om psykisk syge og botilbud kan fås ved at klikke her eller ved henvendelse til Kirsten Petersen, kirp@viauc.dk

 

Sund i Samsøgade

Seneste nyhedsbrev: Hvordan får vi unge til at spise sundt? Hvordan har Marselisborg- Centret bygget bro til Universitetet? Og hvordan samler vi rehabiliterings- processen for, at den giver mening? Det er tre centrale spørgsmål i det seneste nummer af nyhedsbrevet. Her kan du bl.a. kan læse om Anden danske Rehabiliterings- konference...

Børn og unges indviklede udvikling

29-08-2009: Bevægehandicap kan være mere eller mindre komplicerede. Det siger næsten sig selv. Det er straks sværere at afgøre, hvor grænsen mellem det enkle og komplekse skal trækkes. Hvad er det, der gør nogle bevægehandicap komplekse og vanskelige at håndtere?

Svarene søger Videnscenter for Bevægelseshandicap i deres netop udkommne publikation ”Indviklet udvikling – børn og unge med komplekse bevægehandicap”. Fortrinsvis ses svarende i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. Det komplekse handicap skabes, fastholdes og udvikles i et samspil mellem den enkelte person og omgivelserne. Derfor taler vi ikke blot om børn og unge med to eller flere funktionsnedsættelser, eller særligt sjældne handicap. Bogen handler om, hvordan børn, unge og deres familie møder omgivelserne, og hvordan omgivelserne møder dem. Det er sjældent enkelt. Bestil ”Indviklet udvikling – børn og unge med komplekse bevægehandicap” her...

 

Fokus på børn og unges funktionsevne

ICF skal nu tilpasses børn og unges funktionsevne.

17-08-2009: WHO’s klassifikation af børn og unge udkom på engelsk under navnet ICF-CY (The International Classification of Functioning, Disability and Health for Children and Youth) udkom i slutningen af 2007. Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at oversætte den til en dansk version – forventeligt afsluttet ultimo 2009.  Klassifikationen er en videreudvikling af ICF-klassifikationen fra 2001 – men med fokus på de karakteristika, der er for børn og unge under udvikling, hvorfor en del koder er udgået og erstattet med nye koder med relevans for netop børn og unge. ICF-CY bygger således videre på ICF referencerammen og tilbyder et fælles sprog og terminologi, der er afstemt til at beskrive børn og unges funktionsevne ud fra en helhedsbetragtning.

 

Cool at spise sundt

20-05-2009: Børn og unge ved godt, de skal spise sundt. De gør det bare ikke. Et nyt tværfagligt forskningsprojekt på Aarhus Universitet skal kortlægge unges snacking-adfærd og udvikle sunde og cool snacks, der kan få børn og unge til at spise mere frugt og grønt. Læs mere om cool snacks her

 

1/2 million til rehabilitering

Nyhedsbrev nr. 14, 17-04-2009: Helsefonden har tildelt Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret 517.400,- kr. til at løse spørgsmålet: Hvordan kan rehabiliteringsbegrebet ud- møntes i praksis - fx. indenfor det pædagogiske og sociale område. Udover det handler nyhedsbrevet denne gang om succes med rehabilitering i naturen og om borgere med kræft, der ofte får brug for en vejleder. Endelig kan du læse om temadagen: "ICF og rehabilitering" og om konferencen: "Snitflader i Rehabilitering: Er sammenhæng en mulighed eller en illusion?". Læs mere her...   

 

Afslutningskonference: KOSAK-projektet

28-01-09: Mandag d. 30. marts afholdes afslutnings-konference for KOSAK-projektet. Projektet er afviklet i perioden 01.01.2006 – 31.12.2009 og har omfattet samarbejde mellem Herning, Randers, Skive og Viborg kommuner. Vi kan nu offentliggøre resultaterne af tre indsatsområder: forløbskoordinering, rehabilitering og arbejdsfastholdelse. Programmet for afslutningskonferencen kan hentes her.

 

Så himmelsk anderledes

19-12-08: Filmen "Så himmelsk anderledes" er blevet til i et unikt samarbejde mellem to forældre, som begge har oplevet, hvor svært det har været for deres børn at vokse op i en familie med en søskende med et handicap. Filmen er opdelt i 16 afsnit, men kan sagtens ses i sin fulde længde. Den giver forældre, søskende, kammerater m.fl. mulighed for at tage hul på snakken om alt det svære. Du kan finde flere informationer og bestille filmen hos www.nordstjernefilm.dk

 

Genoptræning i naturen en succes

02-12-08: MarselisborgCentret afsluttede idag, tirsdag den 2. december, projektet: "Genoptræningsområdet i fokus" med en velbesøgt temadag. Projektleder, fysioterapeut og ph.d. Nina Schriver og de deltagende fysioterapeuter fortalte om deres erfaringer med projektet, der blandt andet  har fokuseret på at inddrage naturen aktivt i genoptræningsfoløb for borgere med forskelligartede diagnoser. Læs mere om projektet her 

Lægerne halter efter fysio- og ergoterapeuterne

Nyhedsbrev d. 27-11-2008: Samtlige af landets universitetshospitaler bruger den, men kun ganske få læger bruger WHO’s klassifikation af borgernes helbred. Fysio- og ergoterapeuter er derimod allerede godt i gang med at tage værktøjet til sig.  Læs hele artiklen i dette nyhedsbrev, hvor du også finder en artikel om børn som pårørende, og om et projekt i rehabilitering, der har fået 5,6 til at forske videre

 

Sundhedsministeren på MarselisborgCentret

25-11-2008: Århus Kommune havde mandag sundhedsminister Jacob Axel Nielsen på besøg på MarselisborgCentret. Ministeren mødte social- og sundhedsrådmand Dorthe Laustsen fra Århus Kommune og områdechef Jan Sau Johansen, MarselisborgCentret, for at blive orienteret om, hvordan Århus Kommune løser sine sundhedsopgaver og høre om det unikke samarbejde, der er mellem lejerne, Århus Kommune og Region Midtjylland i rehabiliteringsparken. Jacob Axel Nielsen fik samtidig et indblik i nogle af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der foregår i MarselisborgCentrets Forsknings- og Udviklingsfunktion.

 

Oplæg fra ICF-konferencen

17-11-2009: Hvilke erfaringer og viden har vi i dag med WHO’s internationale klassifikation ICF og ICF-CY indenfor (re)habiliteringen? Sådan lød det centrale spørgsmål for ICF-konference d. 10. november 2008. Læs oplæggene fra konferencen her...

 

 

Danske institutioner indtænker ICF i sundheds- og socialarbejdet

24-10-08: MarselisborgCentrets nationale kortlægning af ICF (WHO’s Klassifikation for Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand) viser, at organisationer i 2/3 del af landets kommuner anvender klassifikationen indenfor sundheds- og socialområde – men læger, psykologer og socialrådgivere halter dog langt efter de øvrige faggrupper. Læs hele pressemeddelelsen om ICF-kortlægningen og download rapporten her

 

 

 

1,2 mio. kr. til KOL-ph.d.

14-10-2008: Ph.d. studerende og sygeplejerske Bodil Bjørnshave på MarselisborgCentret har fået 1,2 mio. kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond til sit KOL-projekt.

KOL er forbundet med dårligere livskvalitet, høj dødelighed og store udgifter for sundhedsvæsnet. Sygdommen har ramt 430.000 danskere på landsplan og er derfor en væsentlig trussel for borgernes sundhed og samfundets pengekasse. Flere nationale og internationale studier viser, at kun hver tredje, der får konstateret KOL gennemfører rehabiliteringsforløbet.

- Selvom vi opdager KOL-patienterne tidligere i sygdomsforløbet, ser vi desværre ofte, at KOL-patienter falder fra rehabiliteringen og behandlingen. Det indebærer blandt andet, at de risikerer at få en markant dårligere livskvalitet. De vil blive indlagt flere gange og de risikerer at blive mere udsat for lavere livskvalitet, større afhængighed af omverdenen, social isolation, depression og angst, forklarer ph.d. studerende og sygeplejerske Bodil Bjørnshave.

Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor KOL-patienterne falder fra, fordi det derved bliver muligt at strikke et bedre behandlingsforløb sammen.

Læs mere om KOL-ph.d.'en her

 

Velfærdsministeren på besøg

17-09-08: Ejerforeningen MarselisborgCentret havde onsdag i sidste uge besøg af velfærdsminister Karen Jespersen for at drøfte og høre om det unikke samarbejde, der er mellem lejerne, Århus Kommune og Region Midtjylland i rehabiliteringsparken. Karen Jespersen fik samtidig et indblik i nogle af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der foregår i MarselisborgCentrets Forsknings- og Udviklingsfunktion.
- Vi havde et vellykket besøg af velfærdsministeren i sidste uge. Hun var meget lydhør og spurgte interesseret til vores aktiviteter på MarselisborgCentret, fortæller afdelingschef Jens Krogh, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. 

På mødet deltog (fra venstre mod højre): leder af MarselisborgCentrets Forsknings- og Udviklingsfunktion Claus Vinther Nielsen, velfærdsminister Karen Jespersen, områdechef Jan Sau Johansen, rådmand for Århus Kommune Dorthe Laustsen og afdelingschef for Center for Folkesundhed Jens Krogh.

Nyhedsbrevet: Kræftprojekt går ind i sidste fase

15-09-2008: 125 borgere med kræft i fire kommuner har over det seneste år fået støtte af en forløbskoordinator til at få hverdagen til at fungere. Nu skal de snart beslutte, om tilbuddet skal gøres permanent. Læs om status på tilbuddet, om "Første danske rehabiliterings- konference", en ny patientuddannelse for kroni- kere og meget mere i det seneste nyhedsbrev... 

 

Tilbud til kræftramte borgere forlænget

15-09-08: Fire kommuner har i en forsøgsperiode givet deres borgere med nydiagnosticeret kræft i den erhvervsaktive alder en helt ny mulighed. De har fået ekstra støtte i den svære tid under sygdomsforløbet - et tilbud der netop er forlænget til årets udgang. Læs mere om kræftrehabilitering her

 

Velfærdsministeren på besøg

17-09-08: Ejerforeningen MarselisborgCentret havde onsdag i sidste uge besøg af velfærdsminister Karen Jespersen for at drøfte og høre om det unikke samarbejde, der er mellem lejerne, Århus Kommune og Region Midtjylland i rehabiliteringsparken. Karen Jespersen fik samtidig et indblik i nogle af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der foregår i MarselisborgCentrets Forsknings- og Udviklingsfunktion.
- Vi havde et vellykket besøg af velfærdsministeren i sidste uge. Hun var meget lydhør og spurgte interesseret til vores aktiviteter på MarselisborgCentret, fortæller afdelingschef Jens Krogh, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. 

På mødet deltog (fra venstre mod højre): leder af MarselisborgCentrets Forsknings- og Udviklingsfunktion Claus Vinther Nielsen, velfærdsminister Karen Jespersen, områdechef Jan Sau Johansen, rådmand for Århus Kommune Dorthe Laustsen og afdelingschef for Center for Folkesundhed Jens Krogh.

Bedre hverdag med kræft

15-09-08: Et gratis tilbud til borgere med en nydiagnosticeret kræftsygdom er netop blevet forlænget til udgangen af 2008.

I Skive, Herning, Viborg og Randers kommune har borgere med en nydiagnosticeret kræftsygdom i den erhvervsaktive alder mulighed for at få et nyt tilbud. Borgeren havde oprindeligt kun frem til august 2008 mulighed for at få en forløbskoordinator som en ekstra støtte i den svære tid under sygdomsforløbet. Tilbuddet er dog nu forlænget til årets udgang, og derefter skal de fire kommuner tage stilling til om tilbuddet skal køres videre.

Mange borgere med en nydiagnosticeret kræftsygdom er i stor risiko for eksempelvis at miste tilknytningen til deres arbejdsplads. Med det nye tilbud kan en forløbskoordinator støtte borgeren med kræft til at håndtere jobsituationen. Forløbskoordinatoren kan også guide og henvise til: Nogen at tale med om kræft, vejledning om motion og fysisk aktivitet eller råd om kræft og sund kost. Tilbudene aftales mellem borgeren og kommunens forløbskoordinator med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for den enkelte borger.

Henvisning til tilbudet sker via den afdeling på hospitalet, hvor borgeren har fået stillet kræftdiagnosen. De involverede afdelinger på hospitalerne i Skive, Viborg, Randers og Herning har vist stor interesse for både at støtte op og samarbejde om det nye tilbud. Samarbejdet bliver understøttet af MarselisborgCentret i Århus og sker på flere planer. Læs mere på: www.kosak.marselisborgcentret.dk

For yderligere information kontakt:

  • Projekt- og udviklingskonsulent Bjarne Rose Hjortbak, MarselisborgCentret: E-mail bjarne.hjortbak@stab.rm.dk, tlf. 8949 1225 og mobil 2674 5614
  • Forløbskoordinator for Viborg Kommune Aase Bach Nielsen: E-mail aan@jobcenterviborg.dk, tlf. 8787 4804
  • Forløbskoordinator for Randers Kommune Vibeke Dahl: E-mail vibeke.dahl@randers.dk, tlf. 8915 1217
  • Forløbskoordinator for Herning Kommune Grethe Sørensen: E-mail Shags@herning.dk, 96284079
  • Forløbskoordinator for Skive Kommune Annie Lyngholm: E-mail alar@skivekommune.dk, tlf. 9915 6782

Indsatser set i et kalejdoskop

(Foto: Claus Thorsted)

09-06-2008: - Indsatser for børn med hjerneskade er så forskellige som mønstrene i et kalejdoskop. Hver gang man drejer på røret, skaber lyset og glasstumperne unikke former og farver. Det samme gælder støtten til børnene... Læs mere om dagens konference og en ny antologi her 

  

 

 

 

Norge: Rehabilitering skal have mere prestige

26-05-2008: ”Rehabilitering har ikke den position og prestige i helse- og omsorgstjenesten, som de overordnede helse- og velfærdspolitiske mål tilsiger.” Sådan lyder det i en rapport fra Norges ministerium for helse- og omsorg. Det har ført til, at ministeriet har lavet en strategi, der løber frem til 2011, med ambitionen: At etablere et udviklingsarbejde med alle grupper af aktører. Her fremhæver ministeriet især brugerne og de pårørende. De står nemlig ofte overfor selv at skulle koordinere de forskellige indsatser, da ”koordineringen af tjenestene”, ifølge ministeriet, ”ikke fungerer godt nok”. Læs mere om de norske tiltag for at fremme rehabiliteringen her

 

Nyhedsbrev: Et frisk pust for KOL

14-05-2008: Patienter får en bedre livskvalitet og slipper for genindlæggelser – og samfundet får mere for de samme penge. Det er ambitionen for borgere med KOL i Region Midtjylland. Læs om det nye ph.d. projekt for borgere med KOL i det seneste nyhedsbrev, hvor du også kan få viden om: Hvorfor fysioterapi sker i det fri på MarselisborgCentret, hvordan MarselisborgCentret ønsker at styrke forskningen i rehabilitering, og hvilke oplæg der er på centrets konferencer om ICF og børn med hjerneskade her...

 

Kommunal Rehabilitering

02-04-2008: Livsstilssygdomme som Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og type 2 sukkersyge er et hastigt voksende problem i Danmark, og ændringer i levevis og levetid er med til at øge tilvæksten af sygdommene. MarselisborgCentret og Brønderslev Kommune har i samarbejde udviklet og implementeret en rehabiliteringsmodel, og Brønderslev Kommune har på den baggrund udarbejdet en pjece (et sammendrag af en rapport fra juli 2007), der skal synliggøre eksisterende lokale muligheder, borgernes og personalets ønsker og ”best practice” - til inspiration for borgere, fagfolk og andre kommuner. Samarbejdsprojekt er finansieret af Indenrigs– og Sundhedsministeriet og MarselisborgCentret. Download pjecen "Kommunal rehabilitering" her...  

 

Projekt mod rygsæk med traumer

08-02-08: Fra problemer med daglige rutiner, sundhed og stress over søvnproblemer, dårlig hukommelse og udefinerlige smerter til elementær mangel på evne til samtale og skabe eller fastholde kontakt med familie, venner og bekendte. Det er bare nogle af de konsekvenser for de mennesker, der er flygtet fra deres hjemland med en rygsæk pakket med traumer. MarselisborgCentret forsøger nu i samarbejde med syv flygtningecentre at bruge WHO's klassifikation ICF til at målrette og forbedre behandlingsforløbet for den enkelte flygtning. Læs mere på den nye side om ICF og traumatiserede flygtninge

 

Nyhedsbrev: De glemte - de pårørende

12-12-2007: - Rutiner, holdninger og mål i det professionelle system er med til at udelukke de pårørende. Her taler jeg ikke kun om det kommunale system, fortæller Pia Løvschal-Nielsen, MarselisborgCentret. Læs artiklen om fagfolks syn på pårørende og pårørendekonference i denne udgave af Nyhedsbrevet, der også rummer artikler om hjerterehabilitering, temadage om rehabilitering i kommunerne, ICF - BørneRAP og meget mere her

 

 

Temadag: Rehabilitering i kommunalt regi

Rehabilitering handler om at give mennesker med nedsat funktionsevne de samme muligheder, som alle andre har. Ikke kun gennem fysisk genoptræning, også gennem fokus på social deltagelse.

02-01-2008: Efter strukturreformen er der opstået mange, store og nye udfordringer for kommunale medarbejdere. Et af dem er rehabilitering, der i dag har fået en mere fremtrædende plads. Derfor inviterer en række centrale aktører indenfor rehabiliteringsområdet interesserede til temadag om emnet d. 30. januar i Næstved og 31. januar i Århus.

Begrebet rehabilitering er ofte knyttet til den sundhedsorienterede behandling af mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelse. Nok så vigtig er imidlertid den del af indsatsen, der er inden for socialsektoren, arbejdsmarkedssektoren, den pædagogiske sektor og uddannelsessektoren. En koordineret indsats med den enkelte borger som omdrejningspunkt skaber basis for en optimal rehabilitering.

Det er dog lettere sagt end gjort, og derfor inviteres kommunale medarbejdere inden for sundheds-, social- og undervisningsområdet, embedsmænd og politikere til en temadag om rehabilitering i kommunalt regi.

Temadagens oplæg har et kommunalt fokus på rehabilitering, der spænder fra erfaringer til rehabiliteringsbegrebets betydning. Eftermiddagens workshops skaber mulighed for uddybning af centrale emner i rehabilitering.

Et formål med temadagen er desuden at etablere netværk til fortsat arbejde omkring rehabilitering i kommunerne.

Temadagen er udarbejdet i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Sjælland University College, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, VIA University College, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret.

 

Yderligere information:

WHO sætter fokus på børn og unges funktionsevne

21-11-2007: WHO’s nye klassifikation af børn og unge er netop udkommet på engelsk under navnet ICF-CY (The International Classification of Functioning, Disability and Health for Children and Youth) og offentliggjort på en konference i Venedig afholdt den 24 oktober 2007.  Den nye version er en videreudvikling af ICF-klassifikationen fra 2001 – men med fokus på de karakteristika, der er for børn og unge under udvikling, hvorfor en del koder er udgået og erstattet med nye koder med relevans for netop børn og unge. ICF-CY bygger således videre på ICF referencerammen og tilbyder et fælles sprog og terminologi, der er afstemt til at beskrive børn og unges funktionsevne ud fra en helhedsbetragtning. ICF-CY kan bestilles her

 

Rapport om ICF og ryg-problemer

18-09-2007: Indsatsen for en borger med et ryg-problem bliver ofte besværlig, når flere faggrupper og behandlingssteder er med i udredningen. Forskellige fagfolk taler ofte ikke samme sprog og mange informationer har risiko for at gå tabt ved overleveringen. MarselisborgCentret har derfor – i samarbejde med Reumatologisk Afdeling U (Århus Universitetshospital), Arbejdsmedicinsk Klinik (Århus Universitetshospital) og Gigtforeningens Center for Sundhed og Træning – brugt WHO’s klassifikation ICF til at systematisere informationerne om rygpatienterne. Læs om projekt ICF-ryg og find rapporten her 

 

 

Rapport om ICF og ryg-problemer

18-09-2007: Indsatsen for en borger med et ryg-problem bliver ofte besværlig, når flere faggrupper og behandlingssteder er med i udredningen. Forskellige fagfolk taler ofte ikke samme sprog og mange informationer har risiko for at gå tabt ved overleveringen. MarselisborgCentret har derfor – i samarbejde med Reumatologisk Afdeling U (Århus Universitetshospital), Arbejdsmedicinsk Klinik (Århus Universitetshospital) og Gigtforeningens Center for Sundhed og Træning – brugt WHO’s klassifikation ICF til at systematisere informationerne om rygpatienterne. Læs rapporten eller pressemeddelelsen om ICF for rygpatienter her

 

Kommunale rehabiliteringstilbud til borgerne

29-06-2007: ”Decideret kan jeg ikke sige, jeg har fået de vilde tilbud. Jeg tror ikke engang kommunen ved, jeg er syg”, læs dette citat fra en borger med type 2-diabetes i Brønderslev Kommune og flere andre i den netop offentliggjorte rapport: ”Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune”. Læs pressemeddelelsen og find rapporten her

Konference om pårørende til borgere med en betydelig funktionsnedsættelse

09-07-07: Rehabiliteringsforum Danmark, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Børn og Ungecentret og MarselisborgCentret er gået sammen om at gennemføre to konferencer med fokus på de pårørende og deres betydning i forhold til rehabiliteringsprocessen for personer med funktionsnedsættelse.

De to konferencer afholdes 1. november i Ringsted Kongrescenter og 8. november i Vingstedcentret ved Vejle.

Programmet sammensættes med enkelte faglige input og erfaringsoplæg kombineret med workshops.

Yderligere oplysninger følger snarest på følgende hjemmesider: www.vfb.dk www.rehabiliteringsforum.dk samt www.marselisborgcentret.dk

I løbet af august måned vil vi udsende invitationer til konferencerne. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at sende en e-mail til tbn@marselisborgcentret.dk

 

Sociale forskelle på sundhedsområdet

10-07-07: En ny undersøgelse fra Center for Folkesundhed viser, at der er store sociale forskelle i sundhedsvaner hos kroniske patienter. Læs mere om undersøgelsen her 

 

Flemming Knudsen åbner udstilling

En kursist fremviser sin kunst for Flemming Knudsen (Klik på billedet for at forstørre)

18-05-07: Rådmand Flemming Knudsen åbnede Hjerneskadeforeningens udstilling på MarselisborgCentret d. 16/5-2007. Hjerneskadeforeningen bød på fernisering af billederne fra billedværkstedet, og de øvrige hold viste deres fine kundskaber indenfor syning, blomster og EDB. Flemming Knudsen var imponeret over bredden af Hjerneskadeforeningens kursustilbud og påpegede, at kursisternes varme gennemsyrede stedet. 

 

 

Birte Geismar takker af

Fra venstre den nye leder Lisbeth Valum, forstander for Center for Syn og Kommunikation Hans Carl Matthiesen-Juhl og og fhv. leder Birte Geismar.

18-05-07: Med taler, sang og smil takkede leder Birte Geismar d. 16/5-2007 af efter 31 år hos Hjælpemiddelcentralen. Birte Geismar har gennem årene kæmpet for en god rådgivning af kommunernes sagsbehandlere indenfor de specialiserede hjælpemidler, og hun har sat sit præg på Hjælpemiddelcentralen som en vellidt leder. 

 

 

 

 

 

Temahæftet: Nye indsatser – ny viden

10-04-07: Med dette temahæfte, "Nye indsatser – ny viden", afsluttes foreløbig sidste del af det flerårige udviklingsprojekt til børn med nedsat funktionsevne som følge af en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Temahæftet er en vidensopsamling af det konkrete udviklingsarbejde i kommuner og amter, der har fundet sted på baggrund af MarselisborgCentrets udredning og rapport med en række anbefalinger: ”Ny indsigt – ny indsats”. Download temahæftet her

 

 

 

Temadage om børn med hjerneskade

På temadagene vil bl.a. neuropædagog Lene Daugaard (billedet) fremlægge Daugaard-metoden. Foto: Flemming Jeppesen

10-01-2007: MarselisborgCentret har fornøjelsen af at præsentere de 16 udviklingsprojekter, der arbejder med børn med hjerneskade og deres forældre, på fem regionale temadage. I første halvdel af 2007 vil såvel fagpersoner som andre interesserede på temadagene få mulighed for at få ny inspiration til at forbedre forholdene for børnene og deres forældre.

De 16 udviklingsprojekter udspringer af Socialministeriets pulje til ”Intensivering af træningsindsatsen for børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade”, hvor MarselisborgCentret varetager koordineringen mellem og formidlingen af projekternes viden og erfaringer. Temadagene vil derfor ikke blot være en anledning til at fremlægge erfaringer og resultater fra de enkelte projekter, også den generelle erfaringsopsamling på tværs af projekterne vil blive fremlagt af MarselisborgCentret.

Formen med en temadag i hver region er valgt af flere grunde: Det har været ønsket at komme ud til så mange som muligt med så lav omkostninger for den enkelte deltager som muligt. Dernæst åbner det mindre antal deltagere på hver temadag mulighed for at få dialog med oplægsholdere og projektdeltagere. Endelig giver den geografiske opdeling basis for netværksdannelse, bl.a. med samarbejdsparter fra de kommuner og regioner, der nu skal arbejde sammen som følge af strukturreformen.

Temadagen koster kun 500,- kr. og tilmeldingkan ske under kategorien: "Temadage" på www.boernmedhjerneskade.dk

For yderligere information kontakt: Projektleder Karen Wessel Fyhn kan kontaktes for yderligere information på e-mail: kwf@marselisborgcentret.dk, tlf: 8949 1296 og mobil: 2674 8955


Århus Kommune ønsker bedre rehabilitering

Områdechef Jan Sau Johansen

29-01-2007: Et ønske om bedre genoptræning og rehabilitering for århusianerne får Århus Kommune til at tage aktiv part i MarselisborgCentret. Kommunen ønsker samtidig at bruge samarbejdet til at skabe mere sammenhængende tilbud til mennesker på kontanthjælp og sygedagpenge, som skal have hjælp til at komme i arbejde igen.

Derfor vedtog Byrådet i sidste uge at etablere Ejerforeningen MarselisborgCentret. Både rådmand Dorthe Laustsen (SF), Sundhed og Omsorg, og rådmand Gert Bjerregaard (V), Sociale Forhold og Beskæftigelse skal samarbejde om de nye opgaver i MarselisborgCentret. Århus Kommune kommer derved til at indgå i et tæt samarbejde med Region Midtjylland om at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen på MarselisborgCentret.

- Vi ser frem til et nyt og udvidet samarbejde med Århus Kommune såvel som Region Midt. Jeg håber og tror, at det kan skabe bedre vilkår for borgere med funktionsnedsættelse og videreudvikle mulighederne for fagfolk indenfor rehabiliteringsområdet, udtaler Områdechef Jan Sau Johansen.

Læs mere her på Århus Kommunes hjemmeside  

For yderligere information kontakt Jan Sau Johansen: E-mail: jsj@marselisborgcentret.dk, tlf: 8949 1213 eller mobil: 2628 8955 – eller Leder Jens Krogh: E-mail: Jens.Krogh@STAB.RM.DK, mobil: 2097 5521

 

Konference om børn med autisme

10-01-2007: Konferencen d. 20-02-2007 tager udgangspunkt i en forskningsbaseret evaluering af en række førskoletilbud til børn med diagnoser inden for det autistiske spektrum. Evalueringen er udført af MarselisborgCentret i samarbejde med AKF, Amternes og Kommuners Forskningsinstitut, i perioden 2005-2006, og den har især fokuseret på forskellen mellem de tilbud, der almindeligvis gives børnene i Danmark, og de særlige forsøg med ABA-tilbud. Evalueringen er gennemført på basis af en bevilling fra SATS-puljeforliget 2004 og finder sted tirsdag den 20. februar kl. 10.00-16.45 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Århus C. Læs mere om projektet her


Anbefalinger om KOL

10-01-2007: Mellem 2-300.000 danskere skønnes i dag at have Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL.  I de fleste tilfælde (85-90%) skyldes sygdommen tobaksrygning. Mange kan imidlertid få et bedere liv, hvis diagnosen bliver stillet tidligere. Derfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering af KOL. Læs mere her.

MarselisborgCentrets har lavet et høringssvar til anbefalingerne, som kan læses her

  

Menneskerettigheder for borgere med funktionsnedsættelse

14-12-2006: I nat vedtog FN's Generalforsamling en konvention om funktionsnedsattes menneskerettigheder. FN’s deklaration af menneskerettighederne fra 1948 gælder alle uanset: ” race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse…”. Borgere med funktionsnedsættelse blev dog ikke nævnt. FN’s konvention betyder, at flere medlemslande allerede i løbet af foråret vil påbegynde processen med at få rettighederne indbygget i de nationale love. Alle EU's 25 medlemslande og ansøgerlandene forventes at ratificere. Konventionen om funktionsnedsattes menneskerettigheder skal, ifølge fhv. landsdommer og repræsentant for DSI i den danske FN-delegation Holger Kallehauge, give borgere med funktionsnedsættelse rettigheder indenfor: de borgerlige og politiske områder på den ene side og de sociale, økonomiske og kulturelle områder på den anden side. De borgerlige og politiske rettigheder omfatter bl.a. ikke-diskrimination, personlig frihed og lige ret for loven. Det vil næppe give Danmark de store tilpasningsproblemer. ”Det samme kan man derimod ikke sige om de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder”, skriver Holger Kallehauge i en kronik i Politiken, den 3. december 2006 og fortsætter: ”Det drejer sig blandt andet om lige adgang til skolegang og alle former for videregående uddannelse, til arbejdsmarkedet og til deltagelse i kultur- og fritidsliv og sport, herunder til rejser og turisme. Her vil der blive behov for at iværksætte ganske mange foranstaltninger for at opfylde konventionens krav”. Handicaporganisationerne har med konventionen fået et retligt bindende instrument – et stort fremskridt med potentiale for borgere med funktionsnedsættelse. Læs mere på FN's hjemmeside


Kronikere lever mere usundt

22-11-2006: Kroniske syge har væsentlig sværere ved at leve sundt end befolkningen som helhed. Det på trods af, at de kroniske sygdomme bliver forværret af usunde vaner. En ny undersøgelse fra Region Midtjylland viser, at mange kronisk syge motionerer mindre, spiser mere usundt, er overvægtige, ryger eller drikker. F.eks. ryger 54% af patienterne med kronisk bronkitis eller rygerlunger, færre end 38 % med hjerte-karsygdomme motionerer regelmæssigt mod 47% blandt den raske befolkning, og sukkersygepatienter er væsentlig mere overvægtige end gennemsnittet af befolkningen. 37% er således moderat overvægtige, mens 33% er svært overvægtige. Sundhedsundersøgelsen bygger på 22.000 borgeres selvrapporterede oplysninger om egen sundhed, sygelighed og livsstil. 32.000 borgere i aldersgruppen 25-79 år fik tilsendt spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 69. I Region Midtjylland bor i alt 1.200.000 borgere. Læs mere i Region Midtjyllands rapport: ”Hvordan har du det?” på: www.folkesundhed-midt.dk

 

Ledelsesskifte på MarselisborgCentret

Ny daglig leder er Jens Krogh (t.h.), mens Claus Vinther Nielsen (t.v.) vil varetage den faglige ledelse.

25-10-2006: Betty Nørgaard Nielsen har fået ny stilling som chefkonsulent i Mariagerfjords Erhvervsråd. Hun fratræder d. 1. november 2006 som direktør for MarselisborgCentret, men hun vil frem til nytår fortsætte som MarselisborgCentrets konsulent for projektet ETIBA – en forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for førskolebørn med autisme. Desuden vil hun fortsat være at finde som bestyrelsesformand for Jobcenter Marselisborg, der er en del af rehabiliteringsparken. Afdelingschef Jens Krogh fra Afdelingen for Folkesundhed, Region Midt, vil fremover varetage den daglige ledelse af MarselisborgCentret, mens ledende socialoverlæge Claus Vinther Nielsen fra Afdelingen for Folkesundhed vil stå for den faglige sparring og ledelse af MarselisborgCentrets Udviklingsfunktion.


Varmt vand i verdensklasse

17-10-2006: Halvt så meget klor, to tredjedel mindre vandforbrug og alligevel et langt renere varmtvandsbassin. Det er resultatet af MarselisborgCentrets nye vandbehandlingsanlæg, der blev indviet i går til gavn for ugentligt 1.000 personer med funktionsnedsættelser, 200 babyer og deres forældre. Badegæsterne vil fremover kunne se frem til at boltre sig i verdens reneste varmtvandsbassin. I to måneder har firmaet Scan Research i samarbejde med eksterne konsulenter fra både ind- og udland arbejdet intensivt på at færdiggøre det nye vandbehandlingsanlæg, hvis rene resultat nu kan afprøves på MarselisborgCentret. Læs pressemeddelelsen her

 

Muskelsvindfonden flytter hjem

09/10-2006: Efter et år med status som lejer i de midlertidige lokaler på Åhavevej flyttede Muskelsvindfonden fredag d. 6. oktober tilbage til MarselisborgCentret. De gamle, mørke og trængte barakker er nu udskiftet med en lys og rummelig bygning, der er tegnet af arkitektfirmaet C. F. Møller. Den veloplagte konferencier Jacob Haugaard anførte Muskelsvindfondens indvielsesarrangement, hvor fonden fik mange varme og fine ord med på vejen af bl.a. borgmester Nikolai Wammen og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen. Placeret på første sal er fondens hospital og forskningscenter, der ledes af Jes Rahbæk. Også aktivitetsafdelingen, der står i spidsen af Åh Abe og Grøn Koncert, får plads i de nye bygninger. Såvel medlemmer som medarbejdere får uden tvivl megen glæde af den nybyggede tre etagers bygning på Kongsvang Allé i mange år fremover.

 

Høringssvar om KOL

04-09-2006: Borgeren bør være en aktiv medspiller, tværsektorielt sammensatte teams bør være den styrende ”nøgle” for den enkelte borger og ICF modellen kan blive en god fælles forståelsesramme i den tværfaglige og tværsektorielle dokumentation. Sådan lyder nogle af MarselisborgCentrets anbefalinger til Sundhedsstyrelsen i høringssvaret om ”Tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL” fra d.21/8-2006. Læs hele høringssvaret her


Systematisk information er afgørende

22-08-06: - Manglen på beskrivelse af processen tror jeg kan give grobund for meget divergens og uenighed – og især en uklarhed omkring, hvordan samspil i forløbet skal foregå. Derfor er vi gået meget stringent til værks. Vi tror, det skaber klarhed for forældrene, men også for alle andre involverede, når det gøres tydeligt på skrift, hvad der skal foregå hvornår, og hvem der gør hvad, forklarer afdelingsleder og børneneuropsykolog i Fyns Amt Jytte Jessen. Læs hele artiklen her

 

Forældrene vil tages alvorligt

(Foto: Per Rath Holm)

09-08-2006: Der skal en særlig støtte og hjælp til, hvis forældrene til børn med hjerneskade skal tages alvorligt. Det har den bornholmske specialbørnehave Mælkebøtten erfaret og nu også omsat til en ny struktur på handleplanmøderne, en struktur, som giver mere plads til og større lydhørhed over for forældrene. Læs hele artiklen her

Du kan også læse om, hvordan Lone Phil, mor til et barn i Mælkebøtten, oplever sine nye muligheder for indflydelse eller andre artikler om forældre til børn med hjerneskade på: www.boernmedhjerneskade.dk 

 

En øjenåbner i Nordjylland

25-07-2006: Kun at gå ind ad én dør – og alligevel få et samlet overblik over hvad der er af muligheder for at hjælpe et barn med cerebral parese. Det var et ønske fra forældrene i Nordjylland – og det har Fysioterapien i Handicapsektoren i Vodskov prøvet at imødekomme med et intensivt kursus for forældre og børn og et opfølgende forældrearbejde hvor der udarbejdes målsætninger for barnet. Læs hele artiklen her


Succesfuld kursus rehabilitering

28-06-2006: Kompetenceudvikling i Rehabilitering er med succes afprøvet såvel tværfagligt som tværsektorielt i to pilotprojekter. Område Vest i Silkeborg Kommune har gennemført et tværfagligt kursusforløb. I samarbejde med Silkeborg Kommune og Silkeborg Centralsygehus er der desuden gennemført et tværsektorielt kursusforløb. Kompetenceudvikling i Rehabilitering er et nyt landsdækkende kursusforløb. Det er udviklet for at imødekomme den nye lovgivning, der lægger op til, at kommunerne koordinerer og sammentænker borgernes rehabiliteringsforløb med andre kommunale indsatser. Kursusforløbet er det første af sin art, der henvender sig til alle kommunale faggrupper, som arbejder med borgere i rehabiliteringsforløb. Centralt er, at faggrupperne både forstår egen faglige rolle og kender de andre faggruppers kompetencer. Indholdet af Kompetenceudvikling i Rehabilitering er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. KL og Amtsrådsforeningen, og primus motor er MarselisborgCentret, JCVU og Hammel Neurocenter, der i samarbejde udbyder kurset. Læs om tilbuddet her

 

Forskning i dagligdagens metoder

(foto Lars Aarø)

27-06-2006: Børn med cerebral parese bliver ofte behandlet over samme læst - for eksempel i form af 2 x fysioterapi om ugen. Nu sætter fysioterapeuter fra Småbørnscentret i Århus Amt spørgsmålstegn ved organiseringen af den traditionelle indsats. Deres forskning skal vise, om træningen/behandlingen bør foregå som en vekselvirkning mellem intensive perioder og længere pauser og være et alternativ til traditionel indsats. Læs hele artiklen her  

 

 

Fra mismod til MarselisborgCentret

23-06-2006: "Afgrunden er ikke rar at kigge ned i. Mennesker på førtidspension kender til det. Ligegyldigheden, afmagten, og mest af alt den totale mangel på indhold i livet. Efter et langt sygdomsforløb med angst og depression blev jeg tilkendt førtidspension i juni 2005. For at få ro og tryghed økonomisk, var dette et mål for mig – trods den stigmatisering det kan medføre. Jeg følte også at det medførte en form for anerkendelse af sygdommen." Juridisk konsulent Jens Jarle Nielsen, MarselisborgCentret, fortæller om sin vej tilbage til arbejdsmarkedet på ijobnu.dk. Læs hele artiklen her 

 

Ny hjemmeside om børn med hjerneskade

15-6-2006: MarselisborgCentret og Servicestyrelsen åbner nu hjemmesiden: www.boernmedhjerneskade.dk. Den indeholder artikler om, resultater fra og præsentation af 16 udviklingsprojekter, der skal forbedre træningsindsatsen for børn med hjerneskade. Hjemmesiden bliver kontinuerligt udbygget med nye artikler, projektrapporter og anden information. Hjemmesiden er et naturligt led i MarselisborgCentrets opgave med erfaringsopsamling og netværksskabelse mellem 16 projekter, der tidligere har fået tildelt midler fra Socialministeriets pulje til ”Intensivering af træningsindsatsen for børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade”. Læs en artikel om et projekt, der arbejder med COPM på Geelsgårdsskolen her

 

ICF for flygtninge

15-06-2006: Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) i Århus Amt har bedt MarselisborgCenteret om at være konsulent og evaluator på et projekt på RCF. I projektet afprøves og vurderes WHO's klassifikation ICF's anvendelighed ift. centrets målgruppe. Projektet ledes af fysioterapeut Jan Frandsen, RCF jan@rec.aaa.dk For yderligere information om projektet kontakt konsulent Mette Svarre, msv@marselisborgcentret.dk  

 

Nyt fra MarselisborgCentret

Klik på billedet, hvis du ønsker at tilmelde dig eller vil se en liste over tidligere nyhedsbreve

14-06-2006: Fysisk aktivitet, træning og bevægelse kan forebygge og til tider helbrede (livsstils-)sygdomme. Alligevel står en stor gruppe danskere med bl.a. hjerte-karsygdomme, psykiske sygdomme, astma, overvægt og diabetes 2 uden reel mulighed for at dyrke idræt. Læs om MarselisborgCentrets initiativer for at forholdene i det seneste nummer af nyhedsbrevet, hvor du bl.a. også kan læse om metoden COPM til forældreinddragelse, arbejdsmarkedsprojekter for borgere med nedsat funktionsevne og Core Sets, der gør WHO’s klassifikation ICF klinisk anvendelig. Læs nyhedsbrevet her

 

Ny elektronisk standard for genoptræningsplaner

14-06-2006: Hvilke data bliver udvekslet mellem sygehus og kommune, og hvordan bliver dataene struktureret mest hensigtsmæssigt? Det er blandt de centrale spørgsmål, som en referencegruppe med bl.a. MarselisborgCentret forsøger at besvare. Referencegruppen er nedsat under MedCom til at udvikle en elektronisk standard, der skal forbedre kommunikationen i sundhedsvæsnet - på tværs af regioner og kommuner - for de lovpligtige genoptræningsplaner. Læs mere her

 

Mød MarselisborgCentret på KL’s temamøde

8/5-2006: Fremover skal kommunerne varetage en stor del af rehabiliteringsopgaverne. Den nye sundhedslov lægger op til, at kommunerne koordinerer og sammentænker borgernes rehabiliteringsforløb med andre kommunale indsatser. Borgeren skal opleve sammenhæng mellem de kommunale ydelser på tværs af sektorer og faggrænser. På KL's traditionsrige sociale temamøde, der i år afholdes d. 18-19/5-06 i Aalborg Kongres & Kultur Center, vil MarselisborgCentret på stand nummer 12 give bud på, hvordan kommunerne kan takle fremtidens udfordringer.

 

16 projekter samlet midtvejs

- konference på MarselisborgCentret

28/4-2006: Onsdag d. 26. april blev der afholdt midtvejskonference for 16 udviklingsprojekter for hjerneskadede børn under Socialministeriet og Servicestyrelsen på MarselisborgCentret. Der blev bl.a. sat fokus på forældreinddragelse, intensive træningsmetoder og en ny formidlingsstrategi for de 16 udviklingsprojekter, der skal varetages af MarselisborgCentrets konsulenter. Dagens program var opdelt med oplæg om formiddagen og workshops om eftermiddagen. Læs hele artiklen her

 

En hjørnesten af MarselisborgCentret holder rejsegilde

10/4-2006: Fredag d. 7. april holdte Muskelsvindfonden rejsegilde for sit nye hus i rehabiliteringsparken i Århus. Ved lejligheden udtalte arkitekt Klavs Hyttel, C.F. Møller, at det nye byggeri ”vedkender sig sit samspil med Marselisborg Hospital, men det er også et hus, der er helt sit eget”. Enkelte af arrangementets gæster vågede sig helt op på husets tag og fik et godt vue ud over byggeriet og dets naboer.


Bredere indsigt i patientens helbred

28/3-2006: Sundhedsstyrelsen har bedt om faglig høring på kliniske indgangsspørgsmål ved borgerens første møde på sygehuset. Hensigten er at få registreret informationer om borgerens risikofaktorer indenfor områder som motion, kost, alkohol og tobak. MarselisborgCentret har i sine svar til Sundhedsstyrelsen blandt andet udarbejdet forslag på rehabiliteringsområdet. Specielt anvendelsen af ICF-klassifikationen og borgernes egen vurdering af problemernes betydning er her fremhævet. Resultatet af den faglige høring vil senere på året blive fremlagt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under: Inddragelse af fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost samt tobak og alkohol som risikofaktorer i patientregistrering (PRIK).

Ny publikation: ”Metoder og Dokumentation på handicapområdet”

30/3-2006: Med "Metoder og Dokumentation på handicapområdet" giver Videnscenter for Bevægelseshandicap (VfB) et langtidsholdbart rids af dokumentations- og arbejdsmetoder indenfor området: borgere med begrænset funktionsevne. Samtidig giver hæftet indblik i nutidens metodedebat. "Vi er overbeviste om, at de metoder og de argumenter om dokumentation, vi præsenterer, har lange perspektiver - forstået på den måde at de forandrer og udvikler sig, men at de rammer noget, der er behov for, også fremover", anfører VfB's redaktion. Flere af de repræsenterede metoder er udarbejdet på MarselisborgCentret. Hæftet kan downloades her  

 

Normalitet og afvigelse

2/3-2005: NNDR.dk inviterer den 20. marts 2006 til konference om temaet: ”Normalitet - Afvigelse”. Netværket vil på denne endags-konference rette fokus på... Læs mere her

 

 

MarselisborgCentret i offensiven

14/2-2006: MarselisborgCentret opruster med tre nye medarbejdere: økonomichef Torben Hoberg Frederiksen, praktikant Jens Jarle Nielsen og projekt- og udviklingskonsulent Susanne Hyldgaard. Den nye projekt- og udviklingskonsulent har flere års erfaring med rehabilitering fra Geriatrisk afdeling på Århus Sygehus og skal bruge sine kompetencer til at styrke arbejdet med Det Gode Rehabiliteringsforløb.

 

”Vi glæder os helt vildt”

10/1-2006: Sådan afsluttede formanden for Muskelsvindfonden, Evald Krog, sin tale, da det første spadestik i dag blev taget til en ny bygning på MarselisborgCentret. Muskelsvindfonden har i de sidste 25 år haft mange opholdssteder, men med opførslen af det nye byggeri er det meningen, at fonden skal have fast bopæl i rehabiliteringsparken på Marselisborg. Byggeriet forventes at stå færdig til indflytning allerede i slutningen af dette år, og det første spadestik blev taget af Århus’ borgmester Nicolai Vammen - i øvrigt hans første indvielsesceremoni som borgmester. Borgmesteren benyttede sig af lejligheden til at rose Muskelsvindfonden for at tage en aktiv del i lokalsamfundet til fordel for både funktionsevnenedsatte borgere og folk uden skavanker. Han nævnte i den forbindelse Grøn Koncert som et eksempel, han selv havde haft stor glæde af. Muskelsvindfondens nye bygning vil utvivlsomt blive hjem for nye initiativer af den slags i årene fremover.

 

Bahrain sætter fokus på rettigheder

13/12-2005: Rehabilitation International afholdte d.10-16. november konferencen: "Handicappedes rettigheder i en foranderlig verden". MarselisborgCentrets Jan Sau Johansen deltog på konferencen, hvor der var over 600 specialister fra 57 forskellige lande. Ideen med konferencen er at styrke handicappedes rettigheder på internationalt plan. Gulf Daily News citerede Bahrains socialminister Dr Al Balooshi for at udtale: "Diskussionen vil være centreret om den lovgivende og legale ramme for en ønsket FN konvention til at beskytte og fremme funktionsevnenedsatte folks rettigheder". Ministeren, der er den kun anden kvindelige minister i Bahrains historie, sendte samtidig en kraftig opfordring til al verdens ledere om at bruge lovgivningen til at vogte over de handicappedes værdighed. Bahrains arbejdsminister Dr Al Alawi supplerede hendes opfordring med at opmuntre virksomheder og organisationer til at ansætte handicappede, så man får mulighed for at spille en aktiv rolle i samfundet.

Læs mere om konferencen her

 

ICF og Low Back Pain

15/11-2005: Århus Amtsråd bevilligede den 1. november økonomisk støtte til det tværfaglige og tværsektorielle ICF-projekt for patienter med Low Back Pain (rygsmerter). MarselisborgCentret vil samarbejde med Reumatologisk afd. U, Arbejdsmedicinsk klinik og Gigthospitalet Hans Jansens Hjem om at indsamle erfaringer om, hvordan ICF kan bruges som et kommunikations- og udviklingsværktøj i forhold til patienter med rygsmerter. Det forventes, at projektet vil danne grundlag for et mere dokumenteret, målrettet og sammenhængende rehabiliteringsforløb med større patienttilfredshed. Projektet afsluttes ved udgangen af 2006, og der vil blive mulighed for at følge projektet her på hjemmesiden. For yderligere information kontakt konsulent Tove Kilde

 

Nyt nyhedsbrev ude

14/11-2005: MarselisborgCentret har udsendt sit første faglige nyhedsbrev. Emnerne i dette nummer er bl.a. strukturreformen, ICF og børn med hjerneskade. Læs meget mere her

 

Rehabilitering i Bahrain

14-11-2005: Rehabilitation International afholder d.10-16. november konferencen: ”Handicappedes rettigheder i en foranderlig verden”. Konferencen vil foregå i Bahrain, og MarselisborgCentrets Jan Sau Johansen vil drage til den mellemøstlige stat for at deltage i debatten. Centralt er at definere rettighederne for folk med funktionsevnenedsættelse og at skabe koordination mellem rehabiliteringsindsatserne i de forskellige offentlige sektorer. Funktionsevnenedsatte personer vil få deres fingeraftryk på konferencen. Læs mere på: http://www.rehab-international.org/

 

Status over ICF i Danmark

14/11-2005: Et halvt år efter den danske ICF vejledning udkom, gør MarselisborgCentrets konsulent Mette Svarre status over, hvor vi står i dag i forhold til implementering af ICF i Danmark. Artiklen blev oprindelig til i forbindelse med et oplæg afholdt på Hammel NeuroCenter d. 30.9.2005 for medlemmer af Det Vestdanske Samarbejde omkring Børn med Erhvervet Hjerneskade. Læs den her

 

”Tænk stort”

11-10-2005: Det var rådet fra Medicinaldirektør for Sundhedsstyrelsen Jens Kristian Gøtrik, da han holdte oplæg på konferencen: Fremtidens rehabilitering i kommunerne, d. 5-6. september 2005. Læs mere om hans og de øvrige oplægsholderes råd, vejledninger og tilkendegivelser her

 

Konferencen "Normalitet - Afvigelse" udsat

11/10-2005: NNDR.dk's konference om temaet: "Normalitet - afvigelse" er foreløbigt udsat til foråret 2006 - nærmere information følger.

 

"Normalitet - afvigelse"

11-10-2005: Fokus er social undertrykkelse af personer med funktionsevnenedsættelse, og temaerne er bl.a. køn, kommunikation og kultur, når NNDR.dk til foråret 2006 inviterer til alle interesserede til konference om: "Normalitet - afvigelse". 

 

Nye brochurer

1/9-2005: MarselisborgCentret har netop udarbejdet nye brochurer om nogle af de nyeste tilbud, der tilbydes:

ICF-oplæg på Hammel Neurocenter

26/8-2005: Projektleder Mette Svarre, MarselisborgCentret, vil holde et oplæg under titlen: ”ICF i Danmark, hvor står vi?” på Hammel Neurocenters temadag om rehabilitering af børn i Vestdanmark. Temadagen finder sted fredag d.30 september 2005 kl. 9-16 i Neurocenterets egne lokaler. Læs mere her

 

ForSprings ideskitse til brug af ICF

24/8-2005: Projekt ForSpring har netop udarbejdet en ideskitse til brug af ICF. Ideskitsen beskriver projektets brug af ICF og giver anbefalinger til andre, der ønsker at anvende ICF ift. for eksempel unge med vedvarende fysisk funktionsevnenedsættelse. Læs hele ideskitsen her

 

Ny rapport: Hjemmetræning af børn med hjerneskade

30/6-2005: MarselisborgCentret har udarbejdet en evalueringsrapport for Socialministeriet om forsøg med hjemmetræning af hjerneskadede børn. Rapportens målsætning er at belyse, hvilket udbytte børnene, forældrene og kommunerne har haft af forsøgsordningen – og hvordan de oplevede barnets udvikling. Evalueringen har dog ikke til hensigt at give et videnskabeligt svar på, hvilke kliniske effekter træningsmetoderne har på det hjerneskadede barn. Læs rapporten her

 

Nordisk-baltiske konference: ICF applied

21/6-2005: Det nordiske ICF collaborating centre havde i samarbejde med det estiske socialministerium arrangeret den 4. nordisk-baltiske konference: ICF applied. Konferencen foregik i Estlands hovedstad Tallinn. Læs MarselisborgCentrets konsulent Mette Svarres indtryk fra konferencen

 

 

MarselisborgCentret deltager i ICF-konference om børn og unge

13/6-2005: MarselisborgCentrets konsulenter Mette Svarre og Tove Kilde var d. 27-28 maj til konference på Mälardalens Högskola i Sverige. Temaet var ICF-CY: ICF for børn og unge. På konferencen præsenteredes den svenske oversættelse af den engelske ICF-CY og resultaterne af de første nordiske feltundersøgelser med ICF-CY. Feltundersøgelserne er gennemført i to dele. Den ene del fokuserer på, hvad børn og unge med funktionsnedsættelse anser for vigtigt. Den anden del undersøger anvendeligheden af de spørgsmål, der ligger til grund for ICF-CY. Svenskerne er de første, der har udarbejdet en version af ICF-CY for børn og unge, og MarselisborgCentret får derfor mulighed for at drage nytte af deres erfaringer med ICF-CY.

Læs konsulent Tove Kildes indtryk fra konferencen her

Find mere om konferencen og emnet på: http://www.mdh.se/isb/child/

 

 

Geriatrisk studierejse til Leeds

10/6-2005: MarselisborgCentrets projekt- og udviklingskonsulent Karen Wessel Fyhn var den 9. til 15. maj på en studierejse om geriatri og rehabilitering, der var arrangeret af Ældre Sagen og professor i geriatri Graham Mulley. Med fokus på geriatriens udbredelse, status og indhold fik deltagerne på studierejsen en indføring i behandlingsforløbets tværfaglige og tværsektorielle elementer. Læs mere her

 

 

THENAPA II – et europæisk indblik i ældre og helse

27/5-2005: ”Et netværk som THENAPA II er en god mulighed for at se, hvad der sker rundt om i Europa og udveksle erfaringer”, udtaler MarselisborgCentrets projekt-og udviklingskonsulent Karen Wessel Fyhn, der netop er hjemvendt fra den halvårlige konference: THENAPA II, som foregik d. 18.-22.maj i Kaunas, Lithauen. ”Specielt vi fra de nordiske lande fandt, at der er basis for et tættere udviklingssamarbejde”. Læs mere her

 

 

ICF: Et dynamisk udviklingsværktøj for borgeren og de professionelle

11/5-2005: Sundhedsstyrelsen og MarselisborgCentret var tirsdag d. 3. maj 2005 værter ved konferencen ”ICF den danske vejledning og eksempler fra praksis”, hvor den nye danske ICF vejledning blev præsenteret og perspektiveret. Konferencen fandt sted i Odense, og der var 206 deltagere, heriblandt en række oplægsholdere med ICF erfaring fra praksis.

Læs konsulent Mette Svarre's indtryk fra konferencen: Et dynamisk udviklingsværktøj for borgeren og de professionelle

Læs: "ICF - den danske vejledning og eksempler fra praksis"

Læs pressemeddelelsen: "ICF-vejledningen"

 

MarcelisborgCentret deltager i nordisk-baltiske ICF-konference

11/5-2005: Når den 4. nordisk-baltiske konference om ICF bliver afholdt d.19-20. maj i Tallinn deltager konsulenterne Mette Svarre og Tove Kilde fra MarselisborgCentrets projekt- og udviklingsafdeling. Konferencens fokus vil være på anvendelsen og implementeringen af ICF. Forskellige nationale rapporter fra de nordiske og baltiske lande vil – ganske som flere udviklings- og evalueringsrapporter – blive præsenteret.

Det er konsulenternes forhåbning, at konferencen vil give et udbytterigt indblik i de øvrige landes erfaringer med ICF. Du vil efterfølgende kunne læse en omtale af konferencen her på siden. Evt. henvendelse om konferencen til Mette Svarre msv@marselisborgcentret.dk eller tk@marselisborgcentret.dk.

 

 

Konference: ”Fremtidens rehabilitering i kommunerne” på Hotel Nyborg Strand den 5. – 6. september 2005

4/5-2005: I fremtiden får kommunerne en stor del af ansvaret for, at langt flere borgere oplever optimale rehabiliteringsforløb. Det skaber en naturlig anledning til at stille skarpt på ”Fremtidens rehabilitering i kommunerne”.

De sociale og økonomiske udfordringer for fremtidens rehabilitering vil være centrale for konferencen. Mange borgeres velfærd og livskvalitet afhænger nemlig af... læs hele artiklen her i pdf og i word

Læs mere om tilmelding, program og konferencen under: Rehab. i kommunerne

 

ICF-vejledning klar til brug

3/5-2005: MarselisborgCentret har netop udarbejdet en dansk vejledning i brugen af ICF (International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand) for Sundhedsstyrelsen.

ICF-vejledningen skal sikre en ensartet klassificering af borgere med funktionsnedsættelse på tværs af fag og sektorer. Samtidig giver ICF mulighed for at identificere og beskrive konsekvenserne af funktionsnedsættelse og kan derved bidrage til en bedre anvendelse af samfundets ressourcer.

Læs: "ICF - den danske vejledning og eksempler fra praksis"

Læs pressemeddelelsen: "ICF-vejledningen"

 

 

Ny partner i MarselisborgCentrets Samarbejdsforening

20/4-2005: Århus Kommune er netop indtrådt som samarbejdspartner i MarselisborgCentret.

MarselisborgCentret hilser den nye samarbejdspartner velkommen og ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde.

I forbindelse med strukturreformen får Århus Kommune til opgave at introducere og implementere rehabiliteringsbegrebet i praksis. Af lovudkastet til kommunalreformen fremgår det nemlig, at kommunerne ”får et samlet ansvar for hele rehabiliteringsindsatsen - efter sundhedsloven, beskæftigelsesloven, den sociale lovgivning og specialundervisningsloven". Med Aarhus Kommune som ny tæt samarbejdspartner i MarselisborgCentret betyder det, at den tværfaglige og tværsektorielle kerne i ethvert rehabiliteringsforløb bliver yderligere fremhævet i MarselisborgCentrets forsknings-, udviklings og praksisprojekter.

 

 

Konference: Fremtidens rehabilitering i kommunerne

18/4-2005: MarselisborgCentret afholder i samarbejde med en bred kreds af bruger- og fagorganisationer, serviceleverandører og Kommunernes Landsforening d. 5. - 6. september 2005 konference om fremtidens rehabilitering i kommunerne.

Et af de centrale spørgsmål er: Hvad er udfordringen for udvikling af fremtidens rehabilitering i kommunerne?

Konferencen afholdes på ”Nyborg Strand” og retter sig mod politikere og administrative ledere, samt faglige ledere og fagligt personale i privat og offentligt regi, som arbejder med mennesker med behov for rehabilitering.

Konferencen er blevet til i samarbejde med: Ældre Sagen, Gigtforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Scleroseforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Dansk Sygeplejeråd, Den Almindelige Danske Lægeforening, Falck, Dansk Rehab Group, Kommunernes Landsforening, Styrelsen for Social Service, Sundhedsstyrelsen og Ugebrevet Mandag Morgen.

Konferenceprogram med mulighed for tilmelding offentliggøres onsdag den 4. maj 2005 her på hjemmesiden. For yderligere information kontakt: Asbjørn Kurup

Læs pressemeddelelsen her

 

 

Sundhedsministeriet nedsætter arbejdsgruppe vedr. genoptræning

18/4-2005: Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe - med bl.a. næstformand i bestyrelsen for MarselisborgCentret Jørgen Lenger, Muskelsvindfondens udviklingschef - der skal sikre et fagligt udredningsarbejde for genoptræningsområdet. En af de væsentlige opgaver for arbejdsgruppen er at imødekomme det voksende behov for et mere effektivt og sammenhængende genoptræningsforløb.

Arbejdsgruppens vurderinger bliver en del af grundlaget for sundhedsmyndighedernes offentlige ansvarsfordeling vedr. de obligatoriske sundhedsaftaler og genoptræningsplaner samt patienters valgmuligheder på genoptræningsområdet.

Den endelige rapport fra arbejdsgruppen skal være færdig d. 1. april 2006.

Læs ”Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. genoptræning” her.

 

 

ForSprings Rehabiliteringsmodel

Modellen er en vejledning som kan bruges ved udviklingsforløb for personer med fysisk funktionsnedsættelse, unge med syns- eller hørenedsættelse, socialt svage unge, sent-udviklede unge eller misbrugere, der er afvænnet. Målet er, at de kommer til leve et mere selvstændigt liv.

Vejledningen er delt op i to. Første del beskriver baggrunden for og værdigrundlaget i projekt ForSpring. Andel del indeholder anbefalingerne til et lign. udviklingsforløb på baggrund af de opsamlede projekterfaringer. Køb vejledningen her

 

 

Køb Hvidbogen "Rehabilitering i Danmark"

Hvordan bliver rehabilitering en selvfølgelig del af det danske social- og sundhedssystem? Det spørgsmål var omkring 150 deltagere samlet for at drøfte ons. d. 27. okt. 2004 i København til den offentlige politiske høring om Hvidbogen. Sundheds- og handicapordførerne fra Venstre, Fremskridtspartiet, Socialdemokratiet og Radikale Venstre svarede med en appel til RehabiliteringsForum Danmark om at konkretisere og prioritere Hvidbogens anbefalinger og lovede økonomiske ressourcer til forskning og implementering.

Køb Hvidbogen

 

 

Professorat til MarselisborgCentret

Sådan lød et af forslagene til prioritering af Hvidbogens anbefalinger fra Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse, på den politiske høring d. 27. okt. 2004 i København: en prioriteringsliste der omfatter oprettelsen af tre professorater i rehabilitering: et til neurorehabiliteringsområdet, et til kræftforskning og et til MarselisborgCentret. Direktør i MarselisborgCentret, Betty Nørgaard Nielsen, hilser forslaget velkomment og understreger at det netop er vigtigt at sikre en bredt forankret og koordineret rehabiliteringsindsats, hvor der udover det sundhedsfaglige også inddrages de sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter. Som medlem af RehabiliteringsForum Danmarks bestyrelse arbejder MarselisborgCentret på en række tiltag, der vil sikre en konkretisering og implementering af Hvidbogens anbefalinger.

Følg med i processen - abonner på Nyhedsbrevet.

 

 

Tilmelding til nyheder

Ønsker du at modtage nyhedsbreve med nyheder fra MarselisborgCentret, tilmeld dig her. MarselisborgCentret udgiver et dansk nuhedsbrev med nyheder om MarselisborgCentret og rehabilitering i Danmark, samt et internationalt nyhedsbrev på engelsk med fokus på international forskning, viden og rehabilitering.

 

 

Læs ICF-nyheder her


Luk dette vindue