Med SPARKX (SPARK eXperiment) vil vi skabe et innovationsrum, hvor virksomheder i tæt samarbejde og dialog med borgere og sundhedsprofessionelle kan udvikle og afprøve teknologier til uderehabilitering målrettet mennesker med funktionsnedsættelse.

Uderehabilitering er et blomstrende felt indenfor rehabiliteringsområdet, men der mangler teknologier der kan facilitere, kvalificere og motivere til uderehabilitering for mennesker med funktionsnedsættelse samt generel viden og dokumentation på området.

I parkarealerne ved MarselisborgCentret i Aarhus vil brugere og fagpersoner medvirke i test og evaluering af teknologierne med det formål at konkretisere udviklingstiltag og skabe viden om innovative anvendelsesmuligheder for teknologiske løsninger til uderehabilitering.

Der er opsat følgende tre målsætninger:

1. SPARKX skal udgøre et innovationsmiljø som kan facilitere anvendelse, test, evaluering  og udvikling af teknologier til uderehabilitering.

2. SPARKX skal fremme folkesundheden og den sygdomsforebyggende indsats for både brugere på centret og borgere i lokalsamfundet ved at danne ramme om fysiske og  sociale aktiviteter.

3. SPARKX skal skabe viden om, hvordan velfærdsteknologi kan facilitere, kvalificere og motivere til udendørs rehabilitering.

Læs SPARKX projektbeskrivelse her